23948sdkhjf

Frederik er udlært elektriker hos EL:CON i Grenaa

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Frederik Barnholt Lyng er udlært elektriker den 25. juni 2018 hos EL:CON i Grenaa – her har den nyudklækkede svend tilbragt det sidste år af sin læretid.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

»Jeg har været så glad for at få en god afslutning på min læretid her hos EL:CON,« fortæller Frederik.

Frederik startede sin læretid hos en lokal elektriker, men her var hverdagen slet ikke, som han havde forestillet sig, at livet på arbejdsmarkedet skulle forme sig: »Efter at jeg er kommet i lære hos EL:CON, er jeg ikke længere træt af at møde på arbejde om morgenen – tværtimod. Jeg har fået mange gode kollegaer og spændende opgaver.«

Serviceleder Jesper Nielsen Hindkjær tilføjer: »Frederik lærte hurtigt rutinerne her i EL:CON. Han er en ihærdig og fornuftig elektriker, som ser løsninger i stedet for problemer. Vi har være meget glade for, at have ham på holdet her i Grenaa.«

Service er sagen
Når snakken falder på, hvilket fagområde den nyudklækkede elektriker finder mest interessant, er der ikke tvivl om, at det er serviceopgaver, han hælder mest til.

»Da jeg startede hos EL:CON kom jeg med på et større projekt hos Grenaa Varmeværk i en periode på tre måneder, det var lige mig,« forklarer Frederik.

Han fortæller videre, at han siden har været med på nybyggeri af huse og spjældopgaver, som han har løst i samarbejde med sine gode kollegaer i afdelingen i Grenaa.

»Jeg har bare været super godt tilfreds med det hele hos EL:CON i Grenaa,« siger Frederik.

Den dygtige elektriker keder sig bestemt ikke i sin fritid, her står den på jagt, hyggefodbold – men også håndbold: »Jeg har spillet divisionshåndbold for Åstrup/Hammelev-Grenaa, siden jeg var teenager. Lige nu spiller jeg på 2. divisionsholdet.«

Stort tillykke Frederik:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.126