23948sdkhjf

SMC certificerer færøsk installatør med speciale i industriel automation

| Medlemsnyhed | Indrykket af SMC Danmark A/S

Leif Mohr har gennemgået SMC Danmark A/S’s uddannelsesprogram i rådgivning om og salg af SMC-løsninger. Firma Leif Mohr kan derfor nu kalde sig Certificeret SMC Partner.

El-installatørfirmaet Leif Mohr servicerer, installerer og reparerer automationsløsninger og elinstallationer hos kunder primært i skibs- og fødevarebrancherne. Her er det 83 år gamle firma kendt for sin bundsolide erfaring og vedholdende fremsynethed med speciale særligt i kompressorer og procesløsninger.

Med eget værksted, butik, lager og installatører er Leif Mohr med 92 mand i beskæftigelse en hurtig og seriøs leverandør af SMC-produkter til kunder på Færøerne.

Ved at gennemgå en uddannelse på fire moduler har Leif Mohr opnået dels et dybere indblik i SMC’s 700.000 varenumre store produktprogram til automationsløsninger dels en gennemgang af de nyeste tendenser indenfor automation.

”Idet Leif Mohr vælger at gennemføre vores uddannelse bestyrkes vi i overbevisningen om, at Leif Mohr ønsker at yde den bedste rådgivning og service for kunderne i samarbejde med os”, siger Henrik Bonde Jespersen, der er ansvarlig for partneruddannelserne hos SMC Danmark A/S.

Med partnercertificeringen i bagagen og det store produktprogram fra SMC Danmark A/S giver Leif Mohr nu kunderne endnu bedre mulighed for sparring om alle typer opgaver samt hurtig levering fra eget lager.

På billede ses salg- og marketingchef fra SMC Henrik Bonde Jespersen (tv.) overrække symbolet på partnercertifikatet til salgscheferne Andrias Joensen og Hallur Poulsen fra Leif Mohr.

Se flere af SMC's forhandlere.

Medlemsnyhed

Indrykket af
SMC Danmark A/S

Egeskovvej 1
8700 Horsens
Danmark
SMC Danmark A/S

Send til en kollega

0.205