Ny direktør på plads - planlagt generationsskifte i Eegholm A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eegholm A/S

Erstatningen for Erling Duus er fundet, oplyser Eegholm i en pressemeddelelse. Efter grundige overvejelser meddeler bestyrelsen i Eegholm, at et planlagt generationsskifte bliver en realitet i 2019.

Morten Kjaer Hansen bliver ny direktør og indtræder i direktionen i Eegholm a/s den 1. januar 2019. Det endelige generationsskifte gennemføres den 1. maj 2019, hvor Erling Duus giver stafetten til Morten Kjaer Hansen som administrerende direktør.

Morten Kjaer Hansen kommer senest fra posten som direktør ved Siemens Flow Instruments i Sønderborg.

”Det er et privilegium at få lov til at overtage en virksomhed i så fin form” udtaler kommende direktør Morten Kjaer Hansen.

”Jeg tager først og fremmest en faglighed med mig, fra alt det arbejde jeg har lavet forud, og så tager jeg min ledelsesmæssige erfaring med. Jeg går ydmygt til opgaven og glæder mig meget til det fremtidige samarbejde med kolleger, kunder, leverandører og bestyrelsen omkring Eegholms fortsatte udvikling.”

Morten Kjaer Hansen er opvokset i Rødekro, bor i Sønderborg-området og har dermed et stort lokalkendskab. Samtidig har han stor erfaring med produktionsvirksomhed, så den kommende direktør er klædt godt på til opgaven.

Morten Kjaer Hansen er 43 år og gift med Annemette. Sammen har parret to børn.

 

For yderligere oplysninger – kontakt venligst:
CEO Erling Duus tlf.: +45 4032 1864

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eegholm A/S

Grundtvigs Allé 165-169
6400 Sønderborg
Danmark
Eegholm A/S

Send til en kollega

0.235