23948sdkhjf

RS Components inviterer til gratis seminar om IoT, komponenter og moduler

| Medlemsnyhed | Indrykket af RS Components A/S

I slutningen af oktober inviteres udviklingsingeniører og teknikere til at få ny viden indenfor anvendelse af trådløse moduler og komponenter til industrielt brug af IoT.

Danmark, 24 september 2018

Seminarerne er blevet til i et samarbejde mellem Force Technology - IoT & Wireless klubben og RS Components. Der er fokus på at det er vigtigt at kunne komme hurtigt i gang, når der skal udvikles elektronik og systemer. Derfor er det også essentielt at man forstår at bruge moduler som andre har lavet, så man hurtigere kommer til selve udfordringen med at skabe applikationen. Derfor er der fokus på komponenter og moduler.

Her er et uddrag af dagens spændende indlæg:

  • Dagen starter med at Anders Mynster, FORCE Technologies giver en introduktion til standardiseringsverdenen og et kik på, hvad der rører på sig i den regulatoriske verden. Herefter vil Anders Mynster gennemgå de radiomoduler der er på markedet. Hvad er er valgmulighederne og hvad skal man kigge efter når man leder? Anders Mynster vil også inspirere til at bruge IoT byggeblokke ved at fortælle om cases, hvor der er brugt forskellige moduler og komponenter.
  • Ole Valeur fra RS components fortæller lidt om den knaphed der er på komponenter for øjeblikket. Hvorfor er der mangel på dem og hvad kan der gøres ved det? Derudover vil Ole Valeur også se på de mange IoT kits og bl.a. om de kan anvendes til produktion.
  • Niels Erik Meier, Orange Makers vil fortælle om IoT. IFTTT, eller If-This-Then-That som et godt eksempel på hvordan en hjemmeside-service får mange komponenter til at tale sammen, samtidigt med, at brugerne kan konfigurere på nye måder, når komponenterne bliver koblet sammen på.
  • Omron deltager også for at vise deres sensor portefølje, og hvordan man kan lave et modulært system, så det er let at udskifte sensorer. 
  • Richard Jeffers, RS Components vil til slut fortælle om, hvordan RS ser på Industry 4.0 / Connected Factories.

Seminaret er en unik mulighed for at lære mere om IoT, komponenter og moduler fra nogle af feltets absolut dygtigste.

Der vil desuden blive rig lejlighed for demonstrationer, diskussioner og networking.

Seminaret afholdes både d. 24. og d. 25/10-2018, i hhv. Aarhus og Hørsholm. Tidspunktet for arrangementet er begge dage kl. 09.00-16.00.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsfrist for seminarerne er d. 22. oktober. For mere information om program og tilmelding se her.

Om Force Technology IoT & Wireless Klubben
FORCE technology er et GTS institut med mere end 450 unikke test faciliteter og næsten 1500 ansatte. De udfører årligt test for mere end 9700 danske og international kunder på alt fra metalliske legeringer til trådløse IoT monitoreringssystemer.

IoT & Wireless Klubben er en erfa-gruppe, der har til formål at udvikle medlemmernes viden om trådløse teknologier og skabe rammerne for opbygning af faglige netværksrelationer medlemmerne imellem.

IoT & Wireless Klubben har mere end 50 medlemsvirksomheder i Danmark og Sverige. Medlemmerne mødes til faglige debatter, hvor de udveksler erfaringer og den nyeste viden indenfor trådløs teknologi. Det er en betalingsklub for medlemmer, men det er gratis at deltage som gæst første gang, så alle kan blive klogere på IoT.

Om RS Components A/S
RS Components er verdens største globale teknik grossist med en global omsætning på 12 mia. kr. Sortimentet omfatter mere end 500.000 forskellige varer fordelt på 2.500 leverandører. RS koncept er enkelt. De leverer alt fra enkelte styk til flere tusinde ad gangen, bestilling foregår primært via RS online, alle 500.000 varer er lagervarer og leveres dagen efter bestilling. I Danmark beskæftiger RS Components ca. 60 personer og betjener 12.000 kunder, primært inden for fremstillings- og udviklingsvirksomheder.

Ved spørgsmål kontakt:
Force Technology IoT & Wireless Klubben, Anders P. Mynster, apm@force.dk
RS Components A/S, Ole Valeur, ole.valeur@rs-components.com

Medlemsnyhed

Indrykket af
RS Components A/S

Nattergalevej 6
2400 København NV
Danmark
RS Components A/S

Send til en kollega

0.183