23948sdkhjf

SEEPEX BTM-serien – til frugt- og grøntsagsafskær

| Medlemsnyhed | Indrykket af SEEPEX Nordic A/S

SEEPEX tilbyder en række tragtpumper til håndtering af viskøse til halvfaste produkter med lav eller ingen flydeevne.

Specielt BTM-serien, med det patenterede design af interne roterende knive, er velegnet til at hakke og pumpe forskellige former for frugt- og grøntsagsaffald og biprodukter. Fødetragten kan klare meget store emner, selv hele kålhoveder / meloner såvel som den seje skal fra ananasfrugter.

Disse åbne tragtpumper kan fremstilles til direkte integration i forarbejdnings- og skrællesystemer, efter kundens specifikationer. Afskæret bliver således pumpet videre i et lukket rørsystem, hvori det ikke engang er nødvendigt at tilsætte vand, heller ikke ved transport over længere afstande. Blandt andet derfor er driftsomkostningerne lavere end i traditionelle højenergi alternativer, som f.eks. vakuum og trykluftsløsninger. En anden fordel er, at affaldsvolumen er væsentligt reduceret hvilket hjælper til at holde både transportudgifter og miljømæssige omkostninger nede.

SEEPEX anerkender at visse frugter og grøntsager udgør en større udfordring og har derfor udviklet et system til at knuse og pumpe afskær fra enhver frugt eller grøntsag med sten i, f.eks. mango, avokado, ferskner o. lign.

Fødning af et SEEPEX pumpesystem kan ske fra transportbånd, automatiske skrællelinjer, eller tippet direkte fra en skrællebøtte. Muligheden for rustfri stålkomponenter med FDA-godkendte dele gør, at det hygiejniske pumpesystem kan placeres i høj-rene produktionsomgivelser. Pumperne imødekommer andre krav, som også gør det muligt efterfølgende at anvende biprodukterne i fremstillingen af dyrefoder.

BTM-serien har følgende fordele:
- hygiejnisk lukket system, som kan integreres direkte i en produktionslinje
- det hakkede affaldsprodukt har lavere volumen og reducerede transportomkostninger
- frugtsten og andre hårde emner fra processen kan knuses og pumpes
- for yderligere reduceret volumen og endnu lavere bortskaffelsesomkostninger er efterfølgende afvanding mulig
- lavere energiforbrug end vakuum og trykluftsløsninger
- ikke nødvendigt at tilsætte vand til processen

For flere detaljer: www.seepex.com


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SEEPEX Nordic A/S

Krakasvej 7C
3400 Hillerød
Danmark
SEEPEX Nordic A/S

Send til en kollega

0.184