23948sdkhjf

Bæredygtige valg medfører grønne tal - og potentielt nye markeder!

| Medlemsnyhed | Indrykket af IP Maskiner as

Mange virksomheder i produktionsbranchen forsøger, at dreje deres værdikæder og forsyningskæder mod en mere bæredygtig profil. Grønne tiltag medfører en række positive effekter og hjælper til en fremtidssikring af virksomheden. 

Der er to overordnede grene indenfor den grønne profilering - miljøvenlig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. De to ting er tæt forbundne, og heldigvis medfører et langsigtet fokus på miljøet også den økonomiske bæredygtighed, viser undersøgelser.

Danmark er et forgangsland når det kommer til grøn omstilling, og rigtigt mange brancher og virksomheder forsøger at efterkomme dette, ved at implementere ændringer i især forsyningskæden. Dette medfører en grønnere profil og dermed en appel til et bredere kundesegment. Hvis en virksomhed har en solid CSR-politik og dermed opnår et image der baserer sig på, at have bæredygtigheden i fokus, vil virksomheden også automatisk kunne tiltrække kunder, for hvem den grønne profil er vigtig - dvs. at der potentielt ligger nye markedsandele og nye indtægter og venter.

Derfor kan mange producenter indenfor jern- og metalindustrien med god grund, overveje at omstille dele af produktionen til mere bæredygtige elementer - eksempelvis med elektriske maskiner fremfor hydrauliske. De første effekter af skiftet til elektriske maskiner er åbenlyse - spar penge på driften og vedligeholdelsen! Derefter skal man benytte sin investering i elektriske maskiner til, at brande sin virksomhed anderledes - lidt ligesom hvis man køber en flot ny bil, så skal den ikke bare stå urørt i garagen - den skal vises frem og den skal bruges! Det samme gælder en virksomheds bæredygtige profil - den skal også vises frem, og den skal også bruges!

At lave grønne tiltag i sin virksomhed har både korte og langsigtede positive effekter. På kort sigt medfører det besparelser på energiforbruget og ofte en hurtigere maskincyklus med mindre vedligeholdelse. På langt sigt vil det potentielt åbne nye kundesegmenter og sikre, at virksomheden ikke rammes af disruptive elementer fra andre brancher eller samfundet. Og dette punkt er kardinalpunktet! Samfundsmæssigt og politisk foregår der hele tiden udviklinger, beslutninger og tiltag, som kan gøre det både dyrere og mere besværligt, at holde fast i sin traditionelle og ikke-bæredygtige produktion. 

På den måde er der 3 store gevinster ved, at foretage bæredygtige investeringer i virksomheden: besparelser i produktionen, en forbedring af virksomhedens image og ikke mindst en fremtidssikring mod disruption indenfor miljøområdet. 

IP Maskiner fører blandt andet 100% elektriske kantpressere og 100% pladesakse fra Boschert-Gizelis. Kontakt os for yderligere information eller besøg vores hjemmeside her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
IP Maskiner as

Toftegårdsvej 1
8370 Hadsten
Danmark
IP Maskiner as

Send til en kollega

0.121