Finansminister Nicolai Wammen (im), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (tv) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (th) præsenterede torsdag deres finanslovsforslag for 2023. Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Torsdag præsenterede regeringen forslag til finansloven for 2023. Det bliver en stram en af slagsen, kunne finansminister Nicolai Wammen berette.

Der er blandt andet sat penge af til støtte til Ukraine, et løft af skattevæsenet og domstolene og til en ny arbejdsmiljøaftale. Derudover er der 200 mio. kr. til rådighed i den såkaldte forhandlingsreserve, som regeringen kan bruge i den kommende tids forhandlinger med Folketingets øvrige partier.

Et politisk svigt

I sit regeringsgrundlag har Regeringen lagt op til et løft af erhvervsskolerne, men den del er fraværende i finansloven. Og det har flere organisationer bidt mærke i.

- I skåltalerne er der nærmest ingen grænser for, hvor meget politikerne vil den grønne omstilling i Danmark. Men i virkelighedens verden kan det ikke lade sig gøre, hvis vi ikke får mange flere faglærte, som jo er dem, der skal producere og opsætte det, vi skal bruge – som for eksempel vindmøller og varmepumper. Nu præsenterer regeringen så endnu en finanslov uden investeringer i erhvervsuddannelserne. Det skriger til himlen, og det er et politisk svigt af den grønne omstilling, som man ellers taler så pænt om, siger forbundssekretær Kasper Palm, som er ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal, i en pressemeddelelse.

Hos SMVDanmark istemmer administrerende direktør Jakob Brandt den kritik:

- Vi har i den grad brug for et løft af erhvervsskolerne, men når regeringens finanslovsforslag kun har en forhandlingsreserve på 200 mio. kr., frygter jeg, at der ikke kommer en krone ekstra. Vi opfordrer kraftigt til, at erhvervsuddannelserne bliver tilgodeset af partierne, og der bliver givet håndslag på et markant løft i næste finanslov for 2024. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent. Man uddanner jo ikke over natten, siger han.

Efterlyser fradrag for forskning og udvikling

Hos Dansk Industri roser man regeringen for en stram finanslov, og her er det ikke de manglende penge til erhvervsskolerne, direktør Lars Sandahl Sørensen har bidt mærke i.

I stedet hæfter han sig ved, at et fradrag for forskning og udvikling (FoU) i virksomhederne ikke er kommet på finansloven. I perioden fra 2020 til 2022 lå FoU-fradraget på 130 procent, og den tidligere regering lovede, at det skulle gøres permanent, men med valget forsvandt flertallet bag finansieringen, og det samme gjorde fradraget 1. januar.

- Danske virksomheder forsker og udvikler nye produkter indenfor sundhed, grøn omstilling, teknologi, digitalisering og meget andet til gavn for danskerne og for dansk eksport, jobskabelse og samfundsøkonomi. Derfor er det enormt ærgerligt, at regeringen ikke får skabt sikkerhed om FoU-fradraget for 2023 i finansloven, siger Lars Sandahl Sørensen.