Prognose: Se hvor i landet langt flere end gennemsnittet vælger at tage en erhvervsudannelse - og hvor færrest gør det
Manglen på faglært arbejdskraft vil stige frem mod 2030, men der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge der forventes at tage en erhvervsuddannelse frem mod 2029.
Det skriver AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.
Især i mange jyske og vestsjællandske kommuner vil en stor del af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, tage en erhvervsuddannelse, mens det modsatte er tilfældet i flere københavnske og nordsjællandske kommuner.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Analysen viser andelen af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse otte år efter afgangen fra grundskolen.
I kommunerne Billund, Lemvig og Varde forventes 27-29 procent at tage en erhvervsuddannelse.
Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er de tre kommuner, hvor den mindste andel, cirka 4-7 procent, af de unge forventes at tage en erhvervsuddannelse.
Derudover forventes højest 10 procent af årgangen at tage en erhvervsuddannelse i kommunerne Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Furesø, Allerød, Fredensborg og København.
– Der er virkelig store forskelle på landsdelene, når vi ser på, hvor mange unge der forventes at tage en erhvervsuddannelse i de kommende år,siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Det er positivt for virksomhederne i dele af Jylland og på Fyn, at der er mange unge, der går den faglærte vej i de områder, men på landsplan er det et problem for den grønne omstilling, fremtidens velfærd og dansk økonomi, at der ikke er flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, siger Emilie Agner Damm.
Stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft
På landsplan forventes cirka 18 procent af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021 at have taget en erhvervsuddannelse otte år senere.
– Det er et problem, at mindre end hver femte unge forventes at tage en erhvervsuddannelse. Vi står med en stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft, og det bunder primært i, at få unge søger mod erhvervsuddannelserne, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Det er svært at pege på én ting som forklaring på den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne, men der er ingen tvivl, om at hvis vi skal have flere unge til at gå den faglærte vej, kræver det flere midler til erhvervsskolerne. Erhvervsuddannelserne har været udsat for besparelse efter besparelse gennem mange år, siger Emilie Agner Damm.
- Erhvervsskoleeleverne har selv peget på, at der er brug for mere tidssvarende udstyr, bedre faciliteter og flere kompetencer til lærerne. Og så er der blandt mange unge, deres forældre og i resten af samfundet en udbredt holdning om, at gymnasiet er den naturlige fortsættelse af folkeskolen. Det er ærgerligt, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
17,6 procent af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021, forventes at have en erhvervsuddannelse i 2029.
Niveauet ligger på omtrent samme lave niveau som de seneste fem år. Niveauet ligger markant lavere end i 1990'erne og perioden frem mod finanskrisen.
I flere jyske kommuner er forventningen, at mere end hver fjerde vil være faglært otte år efter afgang fra grundskolen.
Der bør investeres i erhvervsuddannelserne med tre formål: at øge kvaliteten af undervisningen, at investere i tidssvarende udstyr samt at sænke frafaldet, der i dag er alt for højt.
