23948sdkhjf

Sanistål skruer op for klimaambitioner med ny ejer i ryggen

Den danske grossistvirksomhed Sanistål har på blot to år reduceret sin CO2e-udledning med en tredjedel. 

Nu skruer Sanistål yderligere op for klimambitionerne, fremgår det af virksomhedens bæredygtighedsrapport 2022, som netop er blevet offentliggjort.

Ifølge rapporten er det med konkrete initiativer lykkedes Sanistål at reducere virksomhedens CO2e-udledning med 26 % fra 2020 til 2022. Dermed er virksomheden godt på vej til at indfri sit ambitiøse 2030 mål.

- Bæredygtighed er en vigtig del af fundamentet i vores Accelerate-strategi, som er styrende for alt, hvad vi laver i Sanistål. Vi arbejder målrettet på at reducere vores klimaaftryk, og vi har en erklæret målsætning om, at driften af vores virksomhed skal være helt CO2e-neutral inden 2030, siger Claudio Christensen, der er administrerende direktør i Sanistål og landechef i Ahlsell Danmark.

Høje ambitioner og bindende mål

Sanistål blev i januar en del af Ahlsell Group og vil i samarbejde med den ny ejer skrue yderligere op for ambitionerne indenfor bæredygtighed allerede i 2023.

- Med vores nye ejer følger et endnu stærkere fokus på bæredygtighed, og det betyder, at vi fremover vil forpligte os til Science Based Target initiativet (SBTi) i samarbejde med Ahlsell, siger Claudio Christensen. SBTi er den højeste internationale standard for virksomheder, der sætter sig ambitioner og bindende mål for reduktioner af udledning af drivhusgasser.

Størstedelen af Saniståls CO2e-udledning stammer fra værdikæden. Derfor vil virksomheden i 2023 udvide sit klimaregnskab til også at omfatte relevante dele af Scope 3, som der ikke måles på i dag.

Hjælper kunder med bæredygtige valg

Hidtil har firmabiler været den største enkeltstående udledningspost i Saniståls klimaregnskab. Derfor besluttede virksomheden sidste år at omlægge hele sin bilflåde til elbiler. Det kommer til at ske over de næste tre år, og dermed vil hele Saniståls bilflåde være 100 % elektrisk inden udgangen af 2027.

Udover at reducere Saniståls egen klimapåvirkning, er der særligt fokus på at hjælpe kunder med at træffe ansvarlige valg.

- Vi vil udbrede og udvikle vores konceptløsninger i endnu højere grad, fordi vores lagerløsninger understøtter et mere ansvarligt forbrug hos vores kunder. Lageret optimeres, og spild og fragt reduceres.-

- Samtidig har vi i vores webbutik gjort det let at se de enkelte produkters miljømærker og CO2-belastning. For det skal være nemt for vores kunder at træffe mere bæredygtige valg, når de køber varer i Sanistål, siger Gitte Østergaard Futtrup, der er bæredygtighedschef i Sanistål og står i spidsen for en ny dedikeret bæredygtighedsafdeling, der arbejder på tværs af virksomheden.

For at sikre retvisende klima- og bæredygtighedsdata har revisionsfirmaet PWC foretaget review af ESG-KPIer i Saniståls bæredygtighedsrapport 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11