23948sdkhjf

Ny tarifmodel gør det dyrere for virksomheder at eje solceller og husvindmøller

Private grønne elkunder kan ikke længere modregne egenproduceret strøm, når strømregningen skal betales

En ændring i prismetoden og en ny tarifmodel hos det statslige energiselskab Energinet kommer til at koste op mod 85.000 ejere af solceller eller husvindmøller en ekstra betaling.

Det skriver Finans.

Det drejer sig ifølge mediet om både privatpersoner og virksomheder. Den ekstra regningen vil samlet være på omkring 40 millioner kroner.

På Forsyningstilsynets hjemmeside fremgår det, at Energinet med den nye model, som tilsynet kalder en øjeblikstarifering, ønsker at udligne tarifbetalingen, så alle elkunder betaler efter samme principper.

Det har indtil nu været således, at elkunderne, som dækker dele af sit elforbrug med egenproduktion, i gennemsnit vil opleve en ekstra betaling på omkring 475 kroner om året.

Den nye model indføres fra den 1. januar 2024.

For de mange elkunder betyder ændringen, at der ikke længere afregnes efter nettoforbrug, hvor den strøm, som ejerne af den grønne energi selv har produceret, er blevet modregnet, ifølge Finans.

Den betaling bliver nu brutto, så den egenproducerede strøm ikke bliver modregnet.

I begyndelsen af det sidste årti begyndte private i højere grad at sætte solceller op, fordi det var forbundet med statsbetalte støtteordninger. Det blev bremset af et politisk flertal i 2012. Det skriver Finans.

Selv om det dengang blev lovet, at der ikke skulle pilles ved betalinger igen før 2032, er der ifølge Finans ikke længere en økonomisk gevinst for ejerne af den grønne energi.

Det skyldes nye skatteregler, højere momsbetaling og et farvel til den grønne elafgift, skriver mediet.

Det er Forsyningstilsynet, som har godkendt den nye model hos Energinet. På Forsyningstilsynets hjemmeside fremgår det, at den nye model er blevet godkendt, fordi den lever op til lovgivningen.

For ifølge tilsynet er tarifmodellen omkostningsægte. Det betyder, at folk, som indhenter strøm fra egne solceller eller vindmøller, nu kommer til at betale for omkostningerne, når der bruges af det samlede elnet i Danmark.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11