Robotter skal klare farligt og dyrt arbejde på vindmøllevinger
Det er både besværligt, dyrt og ikke helt uden sikkerhedsrisici, når vindmøllevingernes forkant skal skal slibes og coates. Det skal forskningsprojektet "Sensible" lave om på, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
Bag projektet står forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet og virksomhederne Rope Robotics og Xplor XR, og sammen vil de udvikle en såkaldt teleoperativ robot, der kan udføre serviceopgaver på vindmøller og betjenes af teknikere i et kontrolrum langt væk fra selve møllen.
En sådan robot vil have en lang række fordele, forklarer Cheng Fang, der er lektor i robotteknologi på Syddansk Universitet og projektleder:
- Først og fremmest får teknikerne et bedre arbejdsmiljø. Med robotten bliver vedligeholdelsesarbejdet også mere effektivt, så man kan nå flere møller på kortere tid, samtidig med at møllerne skal stå stille i kortere tid. Levetiden på møllerne bliver længere, når de løbende bliver vedligeholdt, og produktiviteten stiger. Og så kan man udføre serviceopgaver flere dage om året, også dage hvor det ellers blæser for meget, siger Cheng Fang.
Videreudvikling af robot
Projektet tager udgangspunkt i en robot, som allerede findes på markedet, men altså nu skal videreudvikles.
Sensible-projektet
- Investering fra Innovationsfonden: 12,7 mio. kroner
- Samlet budget: 17,1 mio. kroner
- Varighed: 4 år
- Officiel titel: SENSIBLE (Symbiotic tEleoperatioN for Safe and cost-efficient wInd turBine bLade maintEnance)
Innovationsfonden
Lige nu virker robotten ved at blive hejst op langs vindmøllevingerne i reb, mens den er forprogrammeret til med en robotarm først at slibe forkanten, dernæst rense den og til sidst tilføre ny coating.
Den nye robot skal også kunne styres direkte af en uddannet tekniker i et kontrolrum. Det er derfor, robotten er teleoperativ. Derved bliver robotten mere alsidig og præcis, og vedligeholdelsesarbejdet kan tilpasses slitagen på den enkelte mølle.
Skal løse flere opgaver
Selve styringen af robotten kommer til at foregå med en såkaldt masterrobot. Masterobotten består af en robotarm, som kan styres ved hjælp af teknikerens egen arm. Gennem haptisk feedback, som for eksempel vibration og temperatursvingninger, som man kan mærke på huden, vil teknikeren kunne fornemme materialet og værktøjet og justere arbejdet undervejs. Den haptiske feedback skal forskerne fra Aarhus Universitet stå for.
Teknikeren får desuden også VR-briller på og vil gennem kameraer på robotten kunne se arbejdet på vindmøllen tredimensionelt for sig. Denne del vil blive udviklet af Xplor XR. De kommer også til at stå for at designe den træningsplatform, som bliver nødvendig for at lære teknikerne at betjene robotten.
I første omgang skal robotten udvikles til at kunne udføre vedligeholdelse af vindmøllevingernes forkant, men ambitionen er, at den i fremtiden også ville kunne varetage en lang række af opgaver, for eksempel udskiftning af de lynafledere, der er afgørende på vindmøller.
