23948sdkhjf

Terma bliver første danskere med vigtig certificering

Som den eneste danske virksomhed er Terma blevet registeret med J-STD-001-certificeringen på den internationale IPC-liste.

Det oplyser forsvarsudvikleren selv i en pressemeddelelse, hvor virksomheden lægger op til, at certificeringen stiller dem gunstigt i jagten på de vigtige kunder i forsvars- og luftfartsindustrien.

- Alle aerospace- og defence-kunder – og de fleste øvrige kunder – stiller krav om, at vi leverer elektronik-produkter, der lever op til militære standardarder for både produkter og produktions-processer. Derfor søsatte EMF-produktionen sidste år et strategisk initiativ for at blive certificeret i henhold til IPCs J-STD-001/IPC-A-610-standarder. Siden sidste forår har EMF forberedt sig på certificeringen ved at blandt andet at udføre GAP-analyser, self-assesments, prøve-audits og justeringer af procesbeskrivelse, siger Steen Jepsen, der er produktionsteknisk chef for Termas EMF-produktion, i pressemeddelelsen.

Selve Termas ’eksamen’, hovedaudit, blev foretaget på EMF-fabrikken i midten af februar af Hytek, der er godkendt af IPC som valideringscenter. Her blev dokumentation, processer, vedligehold, kompetencer, sporbarhed og meget mere gennemgået, ligesom operatører og produktionsteknikere blev interviewet.

- Vi lærte også nogle ting undervejs, som heldigvis nu er blevet fintrimmet på plads. Det er jo altid godt at have eksterne øjne på, om vi nu også er inden for rammerne – på samme vis som med AS9100-certificeringen, fortæller Steen Jepsen.

Som den eneste danske virksomhed er Terma nu på den internationale IPC-liste over godkendte virksomheder, i selskab med eksempelvis Lockheed Martin Mission Systems, Flextronic og Mercury Systems.

IPC står oprindeligt for Institute of Printed Circuits. Brancheorganisationen arbejder blandt andet for at standardisere krav for produktion og montage af elektronik, og IPC-certifikatet er blandt andet godkendt af det amerikanske forsvarsministerium som en blåstempling af producenters evne til at leve op til kravene.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Maskinfabrik investerer massivt i fremtiden
Værft droppet i fjerde udbudsrunde - direktør kalder processen en skandale
Tibnors danske country manager bliver chef for det hele
- Kigger jeg på vores kunder, så er der ikke nogen krise
Direktør giver stålvirksomhed videre til næste generation
Metal Bornholm maner til ro i Jensen-konflikt: Vi skal ned fra træet
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11