23948sdkhjf

To ejere er blevet til én hos Homa Maskinfabrik og Kimas

Hos Homa Maskinfabrik i Fredericia og Kimas i Kolding har ejerne Peter Hoch og Jesper Hawthorn gået rundt med en lille hemmelighed.

Fra årsskiftet har Jesper Hawthorn nemlig overtaget ejerskabet over de to fabrikker. Peter Hoch går på pension – men han vil dog være en del af driften på de to fabrikker frem til 31/3 næste år.

Homa Maskinfabriks historie kan spores mere end to århundreder tilbage. I 1935 overtog familien Hoch virksomheden, hvor Peter Hoch altså bliver sidste generation. I 2004 blev Jesper Hawthorn ansat som maskinarbejder og værktøjsmager, og i 2015 blev han en del af ejerkredsen. De to ejere købte i 2021 Kimas, og udvidede dermed med en ekstra fabrik i Kolding.

At Jesper Hawthorn nu skal stå alene i spidsen for Homa Maskinfabrik og Kimas, betyder, at fremtiden for de to selskaber er sikret. De vil begge blive drevet videre som separate fabrikker, fortæller han til Metal Supply.

- Min plan for fremtiden er i bund og grund at videreudvikle forretningen og fortsætte den gode stime, vi er inde i, fortæller Jesper Hawthorn.

Han fortæller, at ejerskiftet ikke får nogen betydning for hverken medarbejdere eller kunder.

- De skulle ikke gerne fornemme det, hverken de ansatte eller kunderne. Der er lagt en plan for, hvordan vi kører videre ud af sporet, når Peter stopper. Jeg kommer tilbage til Homa og tilsidesætter ikke noget hos Kimas. Kimas er en god, selvstændigt styret virksomhed. Jeg skal kun sidde som leder, jeg skal ikke sidde og varetage en masse ordrer. Det var nok der, vi var kommet til, men det har vi ansat os ud af, fortæller Jesper Hawthorn.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111