DI: Brug nye forsvarsmilliarder rigtigt
143 milliarder kroner.
Det er det samlede beløb, som regeringen foreslår, at der investeres i det danske forsvar over de næste ti år.
Regeringens længe ventede forsvarsudspil er tirsdag blevet præsenteret af fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og forhandlingerne starter allerede denne uge.
- Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere tage fred for givet, siger Troels Lund Poulsen på et pressemøde ifølge Ritzau.
- Det er et historisk løft, siger han.
Af de 143 milliarder kroner skal omkring 105 milliarder kroner gå til "nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter".
Regeringen vil bruge trecifret milliardbeløb på forsvar
Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har tirsdag fremlagt regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig.
Regeringen vil først senere give bud på, hvordan pengene konkret skal bruges, og i første omgang fremlægges følgende rammer:
- Den samlede økonomiske ramme er 143,2 milliarder kroner over de næste ti år.
- I 2023 afsættes 6,7 milliarder kroner, og i 2032 er beløbet på 19,2 milliarder kroner.
- Heraf afsættes 105,4 milliarder kroner til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter.
- Ud af den samlede ramme skal 26,9 milliarder kroner gå til at sætte bygninger i stand, opbygge it og styrke personel over de næste ti år.
- Desuden skal afsættes 10,9 milliarder kroner over de næste ti år til nødvendige investeringer på personel- og materialeområdet.
Kilde: Forsvarsministeriet /ritzau/
Fælles ansvar
Samtidig er DI på banen med en klar melding til politikerne: brug pengene rigtigt, og gør det sammen med erhvervslivet.
- Danmarks sikkerhed er et samfundsanliggende, som vi alle skal tage et fælles ansvar for – også erhvervslivet. Når vi poster så mange flere milliarder skattekroner i et stærkere dansk forsvar, så må vi også klart kunne forvente, at forsvaret i langt højere grad end i dag åbner for et langt tættere samarbejde med civilsamfundet og med erhvervslivet, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.
DI præsenterer tirsdag erhvervslivets forsvarspolitiske udspil, som bl.a. lægger op til et nyt partnerskab for et stærkere forsvar med erhvervslivet, landets vidensinstitutioner og Forsvaret.
DI lægger op til, at de private virksomheder skal løse langt flere af de opgaver, som folk i uniform i dag bruger tid på.
Brug ressourcerne klogt
De politiske ønsker om et stærkt dansk forsvar kommer i en tid med stor mangel på arbejdskraft. Derfor lægger DI op til at bruge ressourcerne og medarbejderne smartere og bedre end i dag. For eksempel skal de værnepligtige løse konkrete opgaver i Forsvaret og de skal i langt højere grad end i dag forberedes på efterfølgende job i civilsamfundet.
- Med så mange penge følger også et tilsvarende større ansvar for at få bedre styr på forbruget af midlerne og ressourcerne i Forsvaret. Det mener vi, at et tæt samarbejde med erhvervslivet kan bidrage til. Vi har jo virksomheder over hele landet, som har stor ekspertise i alt, lige fra service på køretøjer til konstruktionen af nye fartøjer til søværnet, som der er hårdt brug for. Lad dog erhvervslivet bruge de kompetencer, de har, i stedet for at folk i uniform skal bruge kræfter på det, siger Lars Sandahl Sørensen.
Erhvervslivet kan levere løsninger til Ukraine
DI foreslår i sit udspil at etablere strategiske samarbejder på områder af vital sikkerhedsinteresse. Det gælder f.eks. konstruktionen af danske skibe til flåden, udvikling af droner og et stærkt cyberforsvar. Erhvervslivet kan også bidrage med konkrete løsninger, der kan doneres til Ukraine, og på den måde støtte op om regeringens intentioner på området.
DI foreslår desuden, at forsvaret skal lægge mange flere af de daglige opgaver ud til private virksomheder. Det gælder f.eks. opførsel og renovering af kaserner, energioptimering, vedligeholdelse af biler, skibe og fly. Samtidig skal der investeres i forskning og udvikling af ny teknologi sammen med danske iværksættere og vidensinstitutioner.
- Danske virksomheder er vant til også at arbejde med fortrolige informationer, så der er ikke nogen sikkerhedsmæssige hensyn, der bør stå i vejen for at lade private virksomheder løse opgaver i samspil med Forsvaret, og det skal også gøres på en måde, så de værnepligtige får læring, der kan give dem bedre muligheder på arbejdsmarkedet, siger Lars Sandahl Sørensen.
