23948sdkhjf

Kernemarked er tilbage på sporet hos Beumer Group

Århusianske Beumer Group er kendt som leverandør af bagageanlæg til lufthavne, men har også et andet forretningsben med leverancer af pakkeanlæg til ehandelsvirksomheder. Under coronakrisen har Beumer Group haft travlt inden for sidstnævnte, men efter krisen er lufthavnsmarkedet atter blomstret op. Det skriver Finans.dk.

Beumer Group har de seneste par år leveret nye bagageanlæg til San Francisco International Airport og til Denver International Airport, og Århus-virksomheden er blandt andet i spil til nye anlæg til lufthavne i New Zealand og Australien.

- Så stort er lufthavnsmarkedet heller ikke. Så når vi leverer et fantastisk projekt, som vi har leveret i Denver eller Oslo, så bliver det hurtigt kendt i markedet. Og det gør, at vi bliver inviteret indenfor til de store projekter rundt om i verden. Vi har selvfølgelig et rigtig godt netværk. Vi har været i den her branche i rigtig mange år, siger finansdirektør Anders Moos til Finans.dk.

Beumer Group omsatte i 2022 for cirka 2 mia. kr. Overskuddet før skat endte på 107,5 mio. kr. Det var lavere end de 142 mio. kr. man hentede i 2021, men på niveau med tiden før corona.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE15856144/familievirksomhed-vil-indtage-flere-internationale-lufthavne/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094