23948sdkhjf

Rynkeby Maskinfabrik tredobler overskuddet

Den fynske underleverandør Rynkeby Maskinfabrik havde et rigtigt godt 2022. Det viser det nyligt offentliggjorte regnskab.

Bruttofortjenesten steg med 31 procent til 31,6 mio. kr., og overskuddet før skat blev mere end tredoblet til 4,3 mio. kr. Det skriver Fyens.dk.

- Vi har fået skabt en god organisation, som kan løse de opgaver, som kommer ind på en effektiv måde. Vi har været godt belagt på alle vores maskiner, så der har været travlt hele vejen rundt, og vi har haft et par store projekter, som kører færdigt nu, fortæller fabrikschef Morten Rasmussen til avisen.

Derudover er resultatet positivt påvirket af salget af en større maskine.

I 2023 forventer den fynske underleverandør et ”mere normalt år”.

Der er dog stadig god efterspørgsel fra virksomhedens kunder, og derfor investerer Rynkeby Maskinfabrik også massivt i fremtiden. For nyligt forklarede administrerende direktør Hans-Christian Schmidt til Metal Supplys søstermedie Jern & Maskinindustrien, at der alene i år er investeret 10 mio. kr. i nye CNC-maskiner.

- Vi skal være reaktionsdygtige. Det er vigtigt, at vi kan levere inden for en kort horisont. Sidste år havde vi så travlt, at den reaktionsdygtighed stort set var udsolgt. Så det var startskuddet til, at vi tænkte i nye maskininvesteringer, siger han til Jern & Maskinindustrien.

Originalartikel: https://fyens.dk/kerteminde/hans-christian-og-morten-skabte-et-vildt-overskud-paa-et-aar-er-overskuddet-vokset-med-222-procent

Rynkeby Maskinfabrik A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Bruttofortjeneste 31,6 24,0
Resultat før finansielle poster 4,9 11,9
Resultat før skat 4,3 1,3
Årets resultat 3,3 1,0
Balancestatus 44,2 37,2
Egenkapital 12,2 9,4
Antal ansatte 43 39
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: underleverandører
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094