23948sdkhjf

Industrivirksomhed udvider for 20 millioner

Danitech opfører en 2000 kvm stor tilbygning til deres eksisterende fabrik tæt på Hammelev i Sønderjylland.

Danitech producerer blandt andet elektriske maskiner, pumpestationer og komponenter til løfteborde. Dette er tilsyneladende en god forretning, for industrivirksomheden udvider, fordi tilgangen af nye kunder gør det nødvendigt med større faciliteter. Det skriver JydskeVestkysten.

Efterspørgslen går særligt på eldrevne maskiner.

- Vi er begyndt at hjælpe fabrikanter med at bygge deres eksisterende maskiner om til elektriske køretøjer fra benzin eller diesel. Vi bevæger os også lidt ind i robotverdenen, og det kræver lidt ekstra plads. Men vi bygger også pumpestationer til affaldsbranchen, siger Arne Iversen, direktør i Danitech, til JydskeVestkysten.

Fabrikken bliver også selvforsynende med strøm, da der installeres solceller. Med den nye tilbygning kommer Danitech til have i alt 13000 kvm at boltre sig på. Bygningen forventes at stå færdig i januar 2024 og kommer til at koste 20 millioner kroner at opføre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078