23948sdkhjf

Teknikentreprenør køber rustfri virksomhed med 60 medarbejdere

Med opkøbet af virksomheden M.D. Rustfri bliver pharmaområdet clean utility en integreret del af kerneforretningen hos Wicotec Kirkebjerg

Teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg har opkøbt virksomheden M.D. Rustfri fra Køge. 

Opkøbet styrker positioneringen på markedet for pharma og industri, lyder det i en pressemeddelelse.

- Med opkøbet af M.D. Rustfri byder vi velkommen til et hold dygtige medarbejdere, som kommer med unikke kompetencer inden for clean utility-området. Dermed supplerer og udbygger vi de dedikerede kompetencer, vi allerede har i datterselskabet Holmskov Rustfri, og i kombination med vores øvrige tekniske kompetencer kan vi fremover tilbyde vores kunder tværfaglige helhedsløsninger inden for pharmaområdet i form af både black utility, clean utility, el, VVS og ventilation og med en høj grad af egenproduktion, siger administrerende direktør i Wicotec Kirkebjerg, Brian Ludvigsen.

M.D. Rustfri er stiftet i 1999 og er siden da ekspanderet. I 2022 havde virksomheden en omsætning på knap 125 mio. kr. og godt 60 medarbejdere og tilknyttede ressourcer. 

- Vi har arbejdet målrettet med at udvikle M.D. Rustfri over årene og har i den sammenhæng vækstet forretningen betydeligt. Opkøbet sker med udgangspunkt i et generationsskifte i ejerkredsen, men bygger også på ambitionerne om at tage M.D. Rustfri til næste niveau. Ved at blive en del af Wicotec Kirkebjerg-koncernen, skaber vi et solidt fundament for yderligere udvikling og vækst med øget økonomisk styrke og tværfagligt samarbejde på tværs af koncernen, siger daglig leder i M. D. Rustfri, Michael Laukeland.

M.D. Rustfri fortsætter uændret under samme navn og CVR-nummer som et selvstændigt datterselskab i Wicotec Kirkebjerg-koncernen fra samme lokation i Køge som hidtil. 

Michael Laukeland fortsætter som daglig leder af virksomheden, og Henrik Jørgensen fra Wicotec Kirkebjerg-koncernen indtræder som direktør.

Købet forudsætter godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før det endeligt falder på plads.

Wicotec Kirkebjerg er en landsdækkende teknikentreprenør og servicepartner med fokus på markederne byggeri, industri og infrastruktur inden for kompetencerne el, VVS, ventilation og anlæg. 

Virksomheden omsatte for 2,3 mia. kr. i 2021/2022 og beskæftigede i gennemsnit knap 1.200 ansatte. Wicotec Kirkebjerg ejer datterselskaberne E. Klink, Holmskov, Jysk CTS og nu M.D. Rustfri.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111