23948sdkhjf

Ventilproducent lander andet pilotprojekt på to uger

For nyligt kunne Hydract offentliggøre en aftale med det tyske mejeri Sachenmilch om at gennemføre et pilotprojekt.

Nu kan Hydract afsløre, at man har indgået endnu en aftale om et pilotprojekt i mejeribranchen.

Navnet på kunden offentliggøres efter aftale ikke, men der er tale om et større fødevareselskab i DACH- regionen (Tyskland, Østrig og Schweitz, red.), hvis virksomhed, blandt forskellige aktiviteter, også omfatter produktion af mejeriprodukter.

Formålet med pilotprojektet er, ligesom for Sachsenmilch, at kunden ønsker konkret erfaring med Hydracts teknologi for efterfølgende at kunne implementere den i en bredere sammenhæng.

Denne ordre harmonerer fuldt ud med den udvikling, som Hydract oplever, hvor mejerisektoren i øjeblikket lægger stor vægt på overgangen til bæredygtig produktion og øget digitalisering. Mejerisektoren fokuserer især på at mindske energiforbruget og CO2-udledningen, men der er også en stigende prioritering af digitalisering i produktionsprocessen, som Hydracts fuldt digitalt styrede ventiler bidrager aktivt til.

Den europæiske mejeriindustri udgør sammen med bryggeri- og softdrinkindustrien strategisk vigtige markeder for Hydract, og virksomheden glæder sig derfor over, at man nu også er i stand til at tiltrække udenlandske kunder, som ønsker at teste Hydracts produkter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093