23948sdkhjf

Flere brancher bydes velkommen i Klimaklar Produktionsvirksomhed

Champagnepropperne er sprunget, og kransekagen er spist. Et nyt år står for døren, og det samme gør EU’s krav til bæredygtighedsrapportering, og dermed et skærpet fokus på at kunne indhente CO₂-data fra hele ens værdikæde. Klimaklar Produktionsvirksomhed åbner derfor for yderligere brancher, så endnu flere virksomheder kan blive klogere på deres CO₂-aftryk.

Måske spørger jeres store kunde allerede ind til jeres CO₂-data, eller I har selv behov for at kende til jeres underleverandørers klimadata for at kunne integrere det i jeres CO₂-regnskab? Uanset hvor I er i værdikæden, kræver succesfuld klimarapportering et fælles sprog og en grundig forståelse for klimadata gennem tæt samarbejde.

Tag din underleverandør under armen

Klimaklar Produktionsvirksomhed møder nu ønsket fra de deltagende produktionsvirksomheder om at kunne inddrage deres underleverandører fra f.eks. energiforsyning, engroshandel og transport. Det gratis program, et samarbejde mellem Dansk Industri og Industriens Fond, har til formål at give virksomhederne viden og værktøjer til at kunne arbejde med egen CO₂-data og sætte reduktionsmål.  

"Ved at byde velkommen til virksomheder, der arbejder tæt sammen med en produktionsvirksomhed, styrker vi dialogen om CO₂-data og fælles reduktionsplaner på tværs af værdikæden," udtaler Line Gry Knudsen, programleder for Klimaklar Produktionsvirksomhed. Hun opfordrer:

"Tag din underleverandør under armen, og bliv klogere sammen. Når data er kortlagt og beregnet, kan CO₂-aftrykket lettere reduceres og samtidig nedbringe virksomhedens udgifter. Det er ikke bare en compliance-øvelse – det er også fornuftig forretning."

Bliv klogere på Klimaklar den 16. januar

Deltag i et webinar den 16. januar kl. 10.00 for at høre mere om Klimaklar Produktionsvirksomhed. Tilmeld dig webinaret her.

Hvem skal rapportere?

EU's nye direktiv CSRD stiller krav til, at bæredygtighedsrapportering foretages på niveau med finansiel rapportering, og virksomheder skal levere oplysninger om deres værdikæder. For børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte træder kravene i kraft fra regnskabsåret 2024, mens ikke-børsnoterede virksomheder (over 250 ansatte) skal opfylde dem fra regnskabsåret 2025. Børsnoterede virksomheder med under 250 ansatte skal efterleve kravene fra regnskabsåret 2026 (undtagen mikrovirksomheder). Læs mere her

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078