23948sdkhjf

Skrottede 60 millioner kroners omsætning og satte rekord

Odense-virksomheden ITW GSE er leverandør af miljøvenlige strømforsyninger og køleanlæg, samt kabler og slanger til parkerede fly.

Da coronakrisen ramte, betød det et drastisk fald i virksomhedens omsætning. Fly stod stille over hele verden og havde ikke brug for Odense-virksomhedens produkter. Det skriver Fyens.dk.

I 2022 overtog Poul Elvstrøm posten som administrerende direktør, og en af hans første beslutninger var at lukke koncernens produktion af motorgeneratorsæt. Det var en omsætning på 60 mio. kr., han vinkede farvel til, men produktområdet passede ikke ind ITW GSE’s grønne ambitioner.

- Jeg overtog noget, der fungerede, men over natten var vi nærmest blevet halveret. Det har været en stor udfordring at håndtere så kraftig en nedgang på så kort tid, men vi har fået skuden godt vendt. De håndtag, vi har skruet på, har virket, men det er mange håndtag, man skal pille ved for at vækste bundlinjen fra 40 til 78 mio. kr., siger Poul Elvstrøm til Fyens.dk.

De 78 mio. kr. er det overskud, ITW GSE er kommet ud af 2023 med. Omsætningen lød på 506 mio. kr. Sidstnævnte er rekord.

Poul Elvstrøm forventer dog at forbedre indtjeningen endnu mere. Virksomheden i Odense underpræsterer nemlig i forhold til de øvrige selskaber i ITW-koncernen.

Udover fabrikken i Odense har ITW GSE en søsterfabrik i USA.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11