23948sdkhjf

Ørsted-bestyrelse peger på ny formand og næstformand

Bestyrelsen ønsker Lene Skole som ny Ørsted-formand som afløser for Thomas Thune Andersen

Bestyrelsen i Ørsted indstiller topchef i Lundbeckfonden, Lene Skole, som ny bestyrelsesformand.

Det skriver Ørsted i en selskabsmeddelelse.

Lene Skole har siden 2015 været næstformand i energiselskabets bestyrelse.

Samtidig indstilles den midlertidige koncerndriftsdirektør i Ørsted, Andrew Brown, som næstformand.

Ørsted aflagde årsregnskab for 2023 7. februar. Her fremgik det, at selskabet havde tabt 20,2 mia. kr. Det skyldtes primært store milliardnedskrivninger på projekter i USA.

I forbindelse med regnskabet meddelte bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen, at han træder tilbage på den kommende generalforsamling 5. marts.

Thomas Thune Andersen har været bestyrelsesformand for Ørsted A/S i ti år, og med henblik på at finde en efterfølger til posten har Nominerings- & Vederlagskomitéen i Ørsted A/S vurderet de bedste scenarier for Ørsted, herunder gennem evaluering af interne og eksterne kandidater.

Baseret på dette arbejde, og efter Thomas Thune Andersen den 7. februar 2024 informerede bestyrelsen om sin beslutning om at træde tilbage på den kommende ordinære generalforsamling, konkluderede bestyrelsen, at de bedste kandidater til stillingen som henholdsvis ny bestyrelsesformand og -næstformand er henholdsvis Lene Skole og Andrew Brown.

Erfaring som bestyrelsesmedlem

Lene Skole har et indgående kendskab til Ørsted og har siden 2015 været næstformand for bestyrelsen i Ørsted A/S. 

Ørsteds netop offentliggjorte forretningsplan frem mod 2030 blev udarbejdet i samarbejde mellem koncernledelsen og bestyrelsen, og Lene Skole er derfor fuldt dedikeret til at gennemføre planen. Lene Skole er i dag administrerende direktør i Lundbeckfonden og har betydelig erfaring som bestyrelsesmedlem.

Andrew Brown har været i energibranchen hele sin karriere og var senest administrerende direktør for det portugisiske energiselskab Galp SA. Han blev medlem af bestyrelsen i Ørsted A/S i 2023 og fungerer i øjeblikket også som midlertidig koncerndriftsdirektør – en stilling, som han fratræder i slutningen af marts 2024.

Glad for evaluering af kandidater

Efter bestyrelsen nåede denne konklusion, har Lene Skole afklaret sin mulighed for at være til rådighed som bestyrelsesformand, og dette er nu bekræftet.

Bestyrelsen foreslår derfor, at Lene Skole vælges som ny bestyrelsesformand, at Andrew Brown vælges som ny bestyrelsesnæstformand, og at Annica Bresky, Julia King, Peter Korsholm og Dieter Wemmer genvælges som bestyrelsesmedlemmer på den kommende ordinære generalforsamling den 5. marts 2024. 

- Jeg har arbejdet tæt sammen med Lene i mange år, og i forbindelse med min fratræden er jeg meget glad for, at evalueringen af kandidaterne har bekræftet, at Lene er det bedste valg til posten som bestyrelsesformand og til at gennemføre den netop offentliggjorte forretningsplan sammen med resten af bestyrelsen og koncernledelsen, udtaler Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted A/S.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109