23948sdkhjf

100-årig vognproducent får nye ejere

Jonas Toft Andersen og Peter Birkedal har overtaget vognproducenten Solus, der har hjemme i landsbyen Bølling uden for Skjern. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Solus’ historie går 100 år tilbage, og den fem mand store virksomhed er specialiseret i produktion af alt fra tipvogne og traktorlad til slamsugere. Kunderne findes hovedsageligt i landbruget, men der sælges også vogne til industrien og kommuner.

De seneste 20 år har virksomheden været ejet af Jens Horsbøl. Han er dog efterhånden ved at blive indhentet af dåbsattesten, og har derfor valgt at sælge virksomheden til næste generation. Han bliver dog som daglig leder.

De to nye ejere understreger, at mange ting kommer til at køre videre som vanligt hos den vestjyske virksomhed, men de kommer også med nye ideer.

- Jens har været chefdesigner, indkøber, sælger og mere til. Så han har ikke haft tid til at fokusere mere på servicedelen - og det noget vi gerne vil implementere, siger Jonas Toft Andersen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129