23948sdkhjf

14 danske virksomheder går sammen i kæmpe ammo-partnerskab

Virksomheder som Multicut er blandt de 14 danske virksomheder, der er gået sammen i et nyt partnerskab, der vil sikre dansk ammunitionsproduktion

Der er stor interesse for at blive valgt af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, til at producere ammunition på den tidligere ammunitionsfabrik i Elling ved Frederikshavn. Og nu melder en dansk partnerskab sig på banen, skriver Finans.

14 danske selskaber og to udenlandske har ifølge Finans netop afleveret et oplæg til FMI, hvor man tilbyder fremstilling af granater, håndvåben, krudt og ammunition til det danske forsvar. Blandt de 14 danske virksomheder er Multicut.

- På den ene side handler det om at skabe noget, der er levedygtigt. På den anden side skal der være transparens, fordi det vedrører noget så centralt som Danmarks sikkerhed, siger Per Ludvigsen, der har en fortid som blandt andet viceforsvarschef.

Partnerskabet skal operere gennem det dertil oprettede selskab Danammo, hvor man planlægger at invitere den danske stat med ind i ejerkredsen, skriver Finans.

Personkredsen i Danammo tæller desuden Shahin Lauritzen, der har en fortid i blandt andet Forsvaret, Mads Lindberg, journalist og rådgiver, og Niels Brix, der blandt andet har været direktør for SM Industries.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11