Der bliver længere imellem de danske håndværkere på byggepladserne rundt omkring i landet. 9 af 10 nye beskæftigede det seneste år er kommet hertil fra udlandet. (Arkivfoto) Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsen herhjemme har måned for måned sat nye rekorder og nåede i mandags op på hele 3.014.700 medarbejdere.

Hen over det seneste år er dette tal vokset med 22.759. Zoomer man lidt længere ind i statistikken, viser det sig, at det næsten udelukkende er udenlandsk arbejdskraft, der står bag stigningen.

Dansk Industri (DI) er nået frem til, at nettotilgangen af udenlandsk arbejdskraft lyder på 19.811 personer. Det svarer til 87 procent.

Ifølge Steen Nielsen, der er vicedirektør i DI og arbejdsmarkedspolitisk chef, handler det først og fremmest om, at der simpelthen ikke er flere ledige danske hænder.

- Danmark er støvsuget for arbejdskraft. Den vækst i beskæftigelsen, vi har set gennem de seneste år, har betydet, at der ikke er mere at komme efter i Danmark.

- Specielt når det gælder elektrikere, smede og andre håndværksfag, er ledigheden jo stort set nul, siger han.

En af udfordringerne er også, at de årgange, der går på pension i disse år, er større end dem, der træder ind på arbejdsmarkedet. Dermed er der et strukturelt underskud på dansk arbejdskraft, og det bliver kun værre fremover.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at antallet af danskere mellem 16 og 66 år vil falde med 75.000 personer de kommende ti år.

Det understreger ifølge Steen Nielsen kun behovet for at sikre, at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft fortsætter.

- Vi er selvfølgelig hjulpet lidt af, at pensionsalderen stiger de kommende år, men det er slet ikke nok. Der skal mere til, siger han.

Dansk Industri så for eksempel gerne, at man enten skrotter eller supplerer den nuværende beløbsordning, hvor medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene et vist beløb for at få arbejdstilladelse.

- Man burde indføre et system, hvor man frit kan komme hertil, hvis man bliver ansat i et job, der er dækket af en overenskomst, som både arbejdsgiver og fagforeninger er enige om.

- Det vil også gøre det langt mindre bureaukratisk for arbejdsgiverne, der er vant til at håndtere overenskomster, siger Steen Nielsen.

/ritzau/