23948sdkhjf

Ørsted frasælger stor landvind- og solforretning

Blot to år efter stor europæisk handel har Ørsted frasolgt nogle af aktiviteterne

Ørsted siger farvel til sin franske landvind- og solenergiforretning. Det sker som led i en strategisk prioritering af andre europæiske markeder for VE på land. 

Salget omfatter Ostwind International S.A.S., Ostwind Engineering S.A. samt disses datterselskaber - samlet betegnet Ostwind France. 

- Som en del af vores opdaterede forretningsplan har vi revideret vores ambitioner for udbygning af vedvarende energi frem mod 2030 med fokus på, hvor vi mener, at vi kan skabe mest værdi for Ørsted. På baggrund af denne plan har vi besluttet at fokusere på de britiske, irske, tyske og spanske markeder for landvind og solenergi i Europa, udtaler Kieran White, Ørsteds chef for Onshore i Europa, i en pressemeddelelse.

Fortsætter i Tyskland

Det er det franske energiselskab Engie, der har erhvervet sig aktiviteterne i Ostwind France, der blandt andet består af 54 MW vedvarende energi i drift samt yderligere 24 MW landvind under opførelse. 

Ørsted købte Ostwind France i 2022 som led i købet af den fransk/tyske landvind- og solenergiforretning fra Ostwind AG. Den tyske del af Ostwind-handlen er fuldt ud integreret i Ørsted og vil fortsat være et fokuspunkt for Ørsteds investeringer i landvind og solenergi i Europa. 

Med salget af Ostwind France har Ørsted ingen tilbageværende aktiviteter i Frankrig.

Handlen forventes afsluttet i løbet af andet kvartal af 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094