23948sdkhjf

Topsoe venter med milliardinvestering til efter amerikansk valg

For godt to uger siden kunne Topsoe offentliggøre, at man har fået tilsagn om amerikansk statsstøtte på 136 mio. dollars (953 mio. kr.) under den amerikanske klimapakke Inflation Reduction Act (IRA).

I alt vil Topsoe investere 2,8 mia. kr. i en ny fabrik til produktion af elektrolyseanlæg i staten Virginia, og herigennem skabe 150 direkte og mere end 1.000 indirekte job.

Men der kommer til at gå et stykke tid, før Topsoe træffer den endelige beslutning om investeringen. Det skriver Børsen.

- Vi vil selvfølgelig gerne tage en beslutning så hurtigt som muligt. Men inden man tager et skridt i den størrelsesorden, er man nødt til at have et rigtig, rigtig gennemarbejdet materiale. Så vores forventning er, at vi nok kommer til at bruge de næste 12 måneder på at lave det arbejde, der skal til, siger Kim Hedegaard, direktør for power-to-X hos Topsoe, til Børsen.

Til november skal amerikanerne til præsidentvalg, og her står valget mellem den nuværende præsident Joe Biden og tidligere præsident Donald Trump.

Flere Trump-rådgivere har truet med at rulle klimapakken tilbage, hvis han bliver valgt, men ifølge Kim Hedegaard skal man passe på med at blande den slags statements sammen med virkelighedens politik. Han medgiver dog, at det vil være nemmere for Topsoe at opføre fabrikken med støtte, men vil ikke afvise at det kan ske uden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047