23948sdkhjf

Bajonetsavsklinger med dobbelt levetid

DEWALTs nye Extreme-sortiment er udviklet til professionelle håndværkere, som ofte saver i hårde materialer.
Professionelle håndværkere som f.eks. ventilationssmede, der udfører gentagne snit i forskelligt materiale, vil drage stor nytte af det nye sortiment Extreme bajonetsavsklinger med dobbelt så lang levetid som tidligere klinger til nedrivning, lyder det fra DEWALT.

"Det nye tilbehør er fremstillet med 8% kobolt og en overlegen bi-metalkonstruktion af hurtigstål og stål med højt kulindhold for at sikre henholdsvis hårdere tænder og større klingefleksibilitet", fortæller virksomheden.

DEWALTs hærdede ToughCoatTM-belægning skal sikre mindre varmeudvikling og friktion og beskytter dermed tænderne og giver længere levetid.

Metalklingen er udviklet til gentagen savning i hårdt metal så som gevindstænger, galvaniserede rør, jernrør, armeringsjern og vinkeljern. Den dobbelte tandgeometri giver en mere holdbar tandformation ved savning i hårde metaller med effektiv spånfjernelse, meddeler DEWALT.

Savklingen til generelle opgaver har større men færre tænder end metalklingen (10 TPI) for savning i en lang række materialer som metal, plast og træ.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.347