Router med DUAL VPN- og firewall-funktionalitet
Stratix 5900 servicerouter er den første i Rockwell Automations produktprogram, som indeholder både VPN- og firewallfunktioner. Egenskaber som gør routeren velegnet til sikring af produktionsceller og produktionsområder og kan skabe sikker forbindelse til en fjern lokation via et usikkert netværk, lyder det fra Rockwell Automation.
Firewall-funktionaliteten overvåger og blokerer input eller output, som ikke lever op til retningslinjerne konfigureret i firewall. VPN- og firewallfunktionalitet giver i kombination et mere robust og mere sikkert netværk, fortæller Jan Kaihøj, Field Business Leader hos Rockwell Automation:
"Rockwell Automation hjælper kunder inden for industriel automation med at takle sikkerhedsudfordringerne på IT-området og ved at arbejde sammen med Cisco og andre førende leverandører i branchen for at fremme samspillet i netværksinfrastrukturen. Dermed hjælper vi med at integrere de tekniske og administrative systemer," siger han.