23948sdkhjf

Pris til ECO-Jet løsning

Haldor Topsøe A/S har vundet Ingeniørens Produktpris 2014 for selskabets ECO-Jet løsning - en nyudviklet katalytisk proces, der kan reducere emissioner af skadelige stoffer som eksempelvis sod, kulbrinter og tungmetaller fra skibe der sejler på bunkerolie.
Ingeniørens Produktpris hædrer teknologiske produkter med en afgørende nyhedsværdi som bygger på markant teknologisk kunnen. Ingeniøren har uddelt prisen igennem 15 år, og der uddeles årligt fem kategorivindere samt én hovedpris. Den gik i år til Haldor Topsøe.

"Når større skibe, der sejler på bunkerolie stikker til søs, udleder de farlig sort røg, og det repræsenterer en markant kilde til luftforurening lokalt og globalt. Med Topsøes nye proces har vi fået en funktionsdygtig teknologi på plads, der kan nedbringe udledningen af sod og tungmetaller. Det har interessante miljømæssige perspektiver, og for Topsoes vedkommende også lovende kommercielle perspektiver," sagde professor Lene Lange, formand for Ingeniørens dommerkomité, ved prisoverrækkelsen.

Haldor Topsøes nye katalysatorproces ECO-Jet er blevet udviklet i samarbejde med en italiensk partner, EcoSpray, over nogle år. Løsningen kan begrænse sodudledning fra skibe, der drives med bunkerolie, med helt op til 95 procent, og er den første af sin art nogensinde.

Desuden er den også i stand til at fjerne andre skadelige stoffer fra udstødningnen af motorer der bruger bunkerolie, f.eks. giftige kulbrinter og metaller som vanadium, jern, nikkel, silicium og natrium. Det er også muligt at kombinere løsningen med en såkaldt ’scrubber proces’ med det mål at fjerne svovl fra skibes røggasser, hvilket er særdeles relevant, da bunkerolie som udgangspunkt kan indeholde helt op til 3,5 procent svovl.

Pilotprojekter

Ifølge Keld Johansen, Senior Scientist i Topsøe, er det muligt for skibe at sejle på miljøvenligt marine miljødiesel, hvis indhold af svovl ligger under 0,1 procent. Problemet er blot, at det stadig er en alt for dyr omlægning.

"Skibsindustrien har i mange år diskuteret miljødiesel. Problemet er bare stadig, at kapaciteten på raffinaderierne rundt om i verden er for lille til at kunne erstatte bunkerolie. Derfor er man nødt til at behandle udstødningen fra bunkerolien på anden vis. Med vores katalysatorproces er det nu muligt", siger han.

Den nye ’emissionsproces’ fra Topsøe er resultatet af en række pilotprojekter. Det største har fundet sted på det over 2.000 passagerer store krydstogtskib MS Queen Victoria. Her har man med succes afprøvet ECO-Jet- processen under virkelige driftsbetingelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094