23948sdkhjf

Turunen: Afgørende at stoppe bankers stigende priser

Nyt lovforslag fra EU-Kommissionen skal gøre bankkontoer billigere og tilgængelig for alle EU-borgere.
Alle har ret til en bankkonto, der er til at betale, lyder det onsdag i et indspil til et lovforslag fra kommissionen. Det støtter parlamentsmedlem Emilie Turunen, nu for Socialdemokratiet, for det er på tide at sætte en stopper for bankernes gebyrer, inden det tager overhånd.

Kommissionen ønsker at give EU-borgere ret til at oprette en basal bankkonto, gøre det nemmere at skifte bank og gøre priserne mere gennemskuelige.

- Alle danskere har brug for en bankkonto til at få udbetalt løn, betale regninger og lave indkøb på nettet.

- Derfor er det helt afgørende, at vi får sat en stopper for, at bankerne sætter priser og gebyrer i vejret og dermed skubber de mindst attraktive bankkunder rundt imellem sig, siger Emilie Turunen.

I kommissionens indspil til et lovforslag skal alle borgere - uanset økonomisk baggrund - have mulighed for at oprette en bankkonto, hvor det er muligt at modtage løn, pension og betale regninger.

Det skal være gratis at skifte bank, og det må højest tage 15 dage. Samtidig skal bankerne levere en basal konto enten gratis eller til "en rimelig pris", som det er op til de enkelte medlemslande at definere, hvad er.

Bankerne frygter et større socialt ansvar, da de siden indførelsen af Nemkonto er blevet pålagt en del sociale opgaver fra kommunerne, hvor de svagest stillede borgere tidligere hentede deres offentlige forsørgelser.

Ifølge bankerne betyder det flere udgifter, som de nu selv står med, men det ser Turunen ikke som et problem.

- Med det nye direktiv vil de danske politikere nu skulle beslutte sig for, hvad der faktisk er en rimelig pris for en basal bankkonto.

- Bankerne har fået licens til at tjene penge på bankdrift, men med det følger også et socialt ansvar - det er det ansvar, vi beder dem tage med det nye EU-forslag, siger Emilie Turunen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109