23948sdkhjf

Usikker jobsituation giver ledere stress

Når fremtidsudsigterne er usikre, fører det til følelsen af stress for fire ud af ti ledere, viser en ny undersøgelse fra organisationen Lederne.
Blandt de ledere som ikke eller kun "i nogen grad" føler sig sikre i sadlen i den nuværende stilling, føler 42 procent sig stressede, mens 38 procent "til dels" kan genkende følelsen af stress.

- Også ledere risikerer at miste jobbet, når virksomhederne er tvunget til at skære ned. Frygt og bekymring kan udløse stress, og derfor er det helt naturligt, at mange af de ledere, som føler sig usikre i jobbet, samtidig føler sig stressede. Men som ledere er de nødt til at kunne håndtere situationen, både af hensyn til sig selv og medarbejderne. Derfor skal lederne handle. Enten ved aktivt at arbejde med mulighederne i det nuværende job, eller ved at tage konsekvensen af usikkerheden og søge nye græsgange, siger chefkonsulent i Lederne, Signe Tønnesen Bergmann til nyhedsbrevet Lederne Mandag.

Stressfølelsen topper listen over følgevirkninger af en usikker jobsituation. På andenpladsen kommer, at lederne søger andre job.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079