23948sdkhjf

Sikkerhedsprisen til kvalitetschef

Offshoreindustriens hædrede igen i år en person eller virksomhed, som har gjort en særlig indsats for sikkerheden i branchen.
Prisen gik i år til Kim Beier fra transportvirksomheden Blue Water Shipping i Esbjerg.

"Kim Beier får prisen for sit enestående arbejde for sikkerhed. Det er således Kim Beiers fortjeneste, at Blue Water Shipping i dag har en sikkerhedspolitik, der dels beskriver en række risikofaktorer, dels sætter standarden for sikkerheden for medarbejdere og miljø i en international koncern som Blue Water Shipping. Kim Beier er en ildsjæl, som i årevis har arbejdet på at påvirke adfærd i hverdagen og holdninger til sikkerhedsbegrebet, derfor fortjener han Sikkerhedsprisen 2013", forklarer projektkoordinator Tommy Petersen, Offshore Center Danmark som har taget initiativ til prisen.

Fire gange så mange indstillinger

Offshore Center Danmark har i år modtaget fire gange så mange indstillinger i forhold til sidste år, hvor Sikkerhedsprisen blev uddelt for første gang. Tre kandidater var med i opløbet.

Kim Beier blev indstillet som enkeltperson, mens SubC Partner var indstillet for virksomhedens indsats for at indarbejde en sikkerhedskultur på arbejdspladsen – og fastholde den. Endelig var Leif Jørgen Munk-Christensen indstillet på produktsiden for en ide til et enkelt hjælpeværktøj, der højner sikkerheden ved brugen af boltespændingsudstyr.

Udover æren og en check på 10.000 kroner får årets prismodtager Kim Beier sit navn på en vandreskulptur udført af billedkunstneren Niels Rahbæk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078