23948sdkhjf

Vigtigt gennembrud for AP&T

Fortsat fremgang for AP&T´s pressehærdning. Virksomheden skal nu levere sin første komplette pressehærdningslinje til Japan.
Bilindustriens interesse for AP&T´s produktionsløsninger til pressehærdning fortsætter med at vokse i hurtig takt. Den seneste aftale er en komplet produktionslinje til en af Japans førende producenter af karrosseridele, G-TEKT, som har aktiviteter over hele verden.

- Dette er et vigtigt gennembrud for AP&T. Det er den første komplette pressehærdningslinje, vi leverer til Japan, og så vidt jeg ved findes der ikke et lige så avanceret anlæg på det japanske marked i dag, siger Mats Lindman, Sales Manager i AP&T Advanced Automation.

Den nye pressehærdningslinje skal hovedsageligt anvendes i G-TEKT's forsknings- og produktudviklingsarbejde og være i drift i starten af 2013.

– Til en start skal vi prøveproducere dele i demonstrationsøjemed for at vise vores kunder de muligheder, teknikken giver, og for selv at få erfaringer, fortæller Mats Lindman.

Meget fleksibel automationsløsning

I leveringen indgår en rulleovn og en 1200 tons ODEN-presse samt en meget fleksibel automationsløsning. Normalt plejer en eller to SpeedFeeders at klare pladehåndteringen, men denne linje har fire individuelle enheder, som kan placeres og kombineres på mange forskellige måder.

- Hver SpeedFeeder kan enten anvendes separat, eller sammen med de andre. Det giver fuldstændig frihed og fantastiske muligheder for at teste og vurdere forskellige driftscykler, siger Mats Lindman.

Gode muligheder for vækst i Japan

Salget af AP&T's produkter på det japanske marked startede i 1990-tallet gennem ABB/Gadelius. AP&T har været etableret med salg og service i Yokohama siden 2002. Udover egne dybtrækspresser og presselinjer til varmevekslerplader har AP&T også solgt isostatpresser fra Avure Technologies.

Samarbejdet med G-TEKT betyder, at man også etablerer sig som en stærk aktør inden for pressehærdning.

– Vi er meget glade for den tillid, G-TEKT viser, og ser meget positivt på mulighederne for fortsat ekspansion på det japanske marked, siger AP&T's Tord Andersson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063