Arbejdsgivere efterlyser færre uddannelser
Både de studerende og arbejdsgiverne er forvirrede over de mange uddannelser, kritiserer erhvervslivet.
Både de studerende og arbejdsgivere er forvirrede, siger Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, som bakker op om uddannelsesminister Morten Østergaards (R) plan om et mindre udbud og et stærkere fokus på kvalitet.
- Vi har i fem-seks år råbt op om, at der er alt for mange uddannelser, men hidtil har politikerne ikke lyttet til os, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.
Hun nævner, at det ofte er små nuancer, der adskiller de enkelte uddannelser. Men de er alligevel tilstrækkeligt store til, at arbejdsgiverne bliver forvirrede.
- Indholdet er ofte det samme, men så får uddannelsen et tvist med et nyt smart navn. Ministeren har bestemt en pointe i, at der er behov for at standse op, så der i fremtiden ikke bliver godkendt så mange nye uddannelser, siger Charlotte Rønhof.
I Berlingske peger Morten Østergaard på, at der næsten er 1500 uddannelsesretninger inklusive kandidatuddannelser, hvilket stiller de unge over for et urimeligt valg.
Samtidig er det svært for arbejdsgiverne, som bagefter skal ansætte dem, at vurdere forskellene i uddannelsesretningerne.
- Det fører til en konklusion om, at vi har for mange uddannelser, og der er behov for, at vi rydder op og øger fokus på uddannelser af høj kaliber, siger Morten Østergaard.
I Dansk Erhverv siger uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, at der alene siden 2009 er udbudt 189 nye uddannelser.
Derfor mener hun, at der er behov for at luge ud. For eksempel behøver alle universiteter ikke udbyde de samme kandidatlinjer.
- Kan vi få samlet de dygtigste professorer på færre steder, vil kvaliteten af undervisningen stige. Det vil selvfølgelig betyde, at flere studerende må flytte, men det kan man jo også risikere i sit arbejdsliv, siger Mette Fjord Sørensen.
/ritzau/
