23948sdkhjf

Mentorordning reducerer frafaldet på erhvervsuddannelser markant

Med "Relationer der forpligter" har vi udviklet mentorordninger til at blive en fast succesfuld del af vores fastholdelsestilbud, lyder det fra Teknisk Erhvervsskolecenter.
"Relationer der Forpligter" er Danmarks største forsøg med mentorordninger på erhvervsuddannelser. Forsøget er gennemført i et samarbejde mellem tre erhvervsskoler og støttet af Region Hovedstaden.

I perioden 2011-12 fastholdt "Relationer der forpligter" 1.220 udsatte elever i uddannelse ud af de 1800, der deltog i projektet.

"Normalt ville vi forvente, at hver anden fra denne målgruppe falder fra undervejs. Med mentorordninger har vi fastholdt 69 procent. Mentorerne er gennem hele projektperioden blevet bedre og bedre til at fastholde eleverne", siger projektleder Charlotte Gjermandsen, der er Pædagogisk Udviklingskonsulent på Teknisk Erhvervsskolecenter (TEC), som er en af de deltagende erhvervsskoler.

Større skoleglæde

Evalueringen af projektet viser desuden, at 3 ud af 4 elever har fået større skoleglæde. Og hele 84 procent er blevet bedre til selv at finde løsninger på deres problemer.

"Flere af vores elever slås med personlige problemer end tidligere, og med "Relationer der forpligter" har vi udviklet mentorordninger til at blive en fast succesfuld del af vores fastholdelsestilbud", siger Jesper Clausen, vicedirektør på TEC.

Læs mere om "Relationer der forpligter" her:

http://www.tec.dk/tec/site.aspx?p=5519
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078