23948sdkhjf

Grønbech & Sønner får tysk samarbejdspartner

Den danske totalleverandør af aktuatorer, ventiler, pumper, instrumentering, doseringsanlæg og filtre, stål og metal overtager repræsentationen af tyske Hebing Maschinen-Technik GmbHs produkter på det danske marked.
Hebing Maschinen-Technik konstruerer, producerer og servicerer røggasspjæld til kraftværker, forbrændingsanlæg og flere områder inden for industrien over hele verden. Produkterne spænder bl.a. over butterfly-, Louvre-, guillotine- og diverterspjæld.

- Grønbech & Sønner A/S har valgt at sige ja til denne spændende udfordring, fordi HMTs produkter passer perfekt ind i de pakkeløsninger, som Grønbech & Sønner A/S tilbyder sine kunder inden for energi og industri. Det er vigtigt for os at samarbejde med virksomheder med høj kvalitet og troværdige leveringstider, hvilket vi har konstateret gennem samhandel med HMT i 2011-2012, siger Axel Bang-Berthelsen, adm. direktør hos Grønbech & Sønner A/S.

Kompetent og teknisk dygtig

- HMT har valgt Grønbech & Sønner A/S som samarbejdspartner baseret på deres position inden for energisegmentet samt industrien, hvor selskabet anses som en kompetent og teknisk dygtig handels- og ingeniørvirksomhed. Et yderligere vigtigt element er den stærke serviceorganisation, som virksomheden kan tilbyde kundekredsen, udtaler Achim Kettlack, adm. direktør hos HMT.

Peter Schack Poulsen, som hidtil har varetaget HMTs interesser på det danske marked, går på pension i løbet af 2013. For at sikre en glidende overgang, hvor knowhow og kundekontakt bliver overført i første halvår, vil han være tilknyttet Grønbech & Sønner A/S som konsulent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081