23948sdkhjf

Akut mangel på ingeniører hæmmer industrivirksomheder

Danske industrikoncerner savner ingeniører på arbejdsmarkedet. Den akutte mangel skaber flaskehals på området.
Flere af landets største industrikoncerner vil forfærdeligt gerne ansætte nogle flere ingeniører. Men de er en akut mangelvare på det danske arbejdsmarked, skriver Jyllands-Posten.

- Vi ser flaskehalse inden for flere af ingeniørområderne, især specifikt inden for stærkstrømsingeniører, men også mere generelt inden for en bred vifte af erfarne specialist-ingeniører.

- Det er eksempelvis ingeniører med speciale i turbiner, siger kommunikationschef Jesper B. Larsen, FLSmidth, som er en af Danmarks største ingeniørarbejdspladser.

Manglen på ingeniører gælder både i Danmark og ude i verden. I det hjemlige marked er der ingen tal for, hvor mange ingeniører der kunne have fået et job. Men det skal ikke kun tælles i hundreder.

- Vi hører fra forskellige steder, at de mangler 100 her, 100-200 der. Da Nokia sidste år lukkede sin udviklingsafdeling i Danmark, lykkedes det efterfølgende for omkring 800 ingeniører at finde arbejde.

- Det siger lidt om manglen, siger Frida Frost, der er formand for ingeniørforeningen IDA.

Frida Frost forklarer, at det ikke kun er store offentlige anlægsprojekter som metrobyggeriet eller superhospitalerne, der skaber efterspørgslen.

- Den positive forklaring er, at danske ingeniører og virksomheder er dygtige til "cleantech", det vil sige energibesparende foranstaltninger, miljøvenlig produktion og vandhåndtering.

- Det er områder i stærk vækst, og derfor mangler man fagfolkene, siger Frida Frost.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063