23948sdkhjf

Offshore-branchens underleverandører kigger mod plastindustrien

Den høje korrisionsbestandighed og den lave vægt i forhold til stål gør plastmaterialer velegnet til installationer på vandet.
Hos Rolf Schmidt Industri Plast A/S leverer man i dag til både danske og norske aktører i branchen.

“Vi nærmer os punktet, hvor 10 procent af den samlede omsætning kommer fra offshorerelaterede projekter. Det er vi meget tilfredse med, da vi ikke har haft en decideret strategi for området. Ordrerne er kommet drypvis, og er så blevet til flere og flere", siger Kolding-virksomhedens direktør Flemming Andreassen.

Det er et overordnet mål for hele plastbranchen, at få gjort opmærksom på fordelene ved plast i forbindelse med havinstallationer, forklarer han:

“Det bærende materiale på vandet er og bliver stål, men det ruster med tiden og kræver meget vedligehold. At plast også er lettere at transportere, giver fine perspektiver for vores branche. Vi skal have en større bid af kagen på sigt. Det gør Plast Center Danmark også en ihærdig indsats for", fortæller direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093