23948sdkhjf

Høje forventninger til nyt erhvervstiltag

I dag er der indvielse af et nyt initiativ, som betyder, at virksomhederne i Svendborg nu kun behøver henvende sig ét sted i kommunen, uanset om de har brug for at få godkendt etablering af en ny virksomhed, en udvidelse eller andre ændringer i virksomheden.
Det er det bedste erhvervstiltag i Svendborg i lang tid, lyder skudsmålet fra DI Fyn:

- Vi hilser den nye erhvervskontakt velkommen. Når virksomhederne i Svendborg skal have behandlet en byggesag, godkendt en miljøsag, udført brandsyn og så videre, har de brug for en hurtig og koordineret sagsbehandling. Det er særligt vigtigt her under krisen, hvor virksomhederne ofte og hurtigt skal omstille sig til nye markeder og nye produkter, siger formand Søren Vilby.

Kan blive en af landets bedste og hurtigste

Nøgleordene for "erhvervskontakten" er, at den kommunale sagsbehandling bliver hurtig, at den har en høj kvalitet og at medarbejderne fremover er imødekommende overfor de behov, virksomhederne har.

- DI Fyn har høje forventninger til "erhvervskontakten". Hvis initiativet lever op til forventningerne, kan Svendborg profilere sig som kommunen med en af landets bedste og hurtigste erhvervsservices. Det er vigtigt, når vi skal prøve at trække nye virksomheder til Svendborg, og samtidigt er det en god service til de eksisterende virksomheder, siger DI Fyns formand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094