23948sdkhjf

Velbesøgt gå-hjem-møde om svejsning i aluminium

Onsdag den 7. december dannede Herningsholm Erhversskole rammerne om et interessant gå-hjem-møde om svejsning i aluminium – bygget op omkring centrale indlæg fra branchens videnscenter, AluCluster, Force Technology samt praktisk demonstration af nyeste svejseudstyr – ESAB, Løwener, Migatronic og Kemppi – foruden at skolen kunne demonstrere den unikke friction stir svejseteknik i praksis.
Herningsholm Erhvervsskole indgår i DI’s landsdækkende Centers of Excellence projekt, som kort fortalt fokuserer på at give de dygtigste elever i erhvervsuddannelserne mulighed for at blive endnu bedre. Projektleder Kristian Hjørnholm indledte kort mødet med en introduktion af skolens Center of Excellence program, hvorigennem industriens virksomheder kan opkvalificere deres dygtige elever – en proces der har været mulig takket være den økonomiske opbakning fra DI og Industriens Fond.

Og der er brug for certificerede svejsere i fremtiden kunne Svejsekoordinator Søren Eskerod indlede mødet med at berette nærmere om. - Vi har omsat industriens stigende anvendelse af aluminium i svejste konstruktioner, behovet for at kunne dokumentere svejsekompetencer med byggelovgivningen (bygningsreglementet og de fremtidige Eurocodes) og fx kravet om CE mærkning af alle byggekomponenter fra 1. juli 2012 i et tilbud om skolecertificering af svejsere. Skolen udbyder således ikke mindre end 60 forskellige svejse- og skærekurser og kan certificere inden for processerne MAG-, MIG-, TIG-, MMA- og gassvejsning – på tværs af de forskellig svejsbare metaller og herunder aluminium gr. 23. Skolen leverer således et vigtigt bidrag til generationen af fremtidens svejsere samt mulighed for at opkvalificere industriens nuværende svejsere inden for aluminium.

Projektleder Christian Kjelde, AluCluster samt Force Technologys svejseekspert Troels Stokbroe Christensen leverede spændende indlæg om de udfordringer og muligheder, der er forbundet med anvendelsen af aluminium i svejste konstruktioner. Det stigende fokus på energieffektive løsninger pga. vægtbesparelse har længe været udnyttet i transportsektoren. En fordel, der også kan udnyttes i mange andre sektorer og sammenhænge, fx. offshore, hvor både vægt og de gode korrosionsegenskaber giver aluminium en række fordele i konkurrencen med traditionelle konstruktionsmaterialer.

Som forening i DI hilser Aluminium Danmark initiativet velkommen og ser frem til udviklingen af andre spændende initiativer i samarbejde med AluCluster, fagskoler og industriens virksomheder.Ÿ

Læs om Centres of Excellence på Herningsholm Erhvervsskole: www.herningsholm.dk/coe
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235