23948sdkhjf

Düsseldorf er klar til METAV 2012

METAV er den internationale messe for produktionsteknik og automatisering. Den finder sted i lige år i en toårsturnus i Düsseldorf. Fra den 28. februar til den 3. marts 2012 slår messen for 17. gang dørene op. Messen præsenterer moderne produktionsteknik vedrørende den samlede proceskæde - lige fra den enkelte maskine til det komplette produktionssystem.
Hovedpunkterne i messens tilbud udgøres af værktøjsmaskiner til spåntagning og omformning, produktionssystemer, præcisionsværktøj, automatiseret materialeflow, computerteknologi, industrielektronik og tilbehør.

METAV arrangeres af VDW, Verein Deutscher Werkzeugmaschinenfabriken, der er hjemmehørende i Frankfurt.

Attraktiv deltagelse

I løbet af mere end 30 år har METAV erobret sig en fin position blandt de europæiske metalbearbejdningsmesser.

Der er mange argumenter, der taler for en deltagelse på messen, både for internationale udstilleres og for professionelle besøgendes vedkommende.

METAV 2012 i Düsseldorf beskrives af VDW som årets primære internationale messe for metalbearbejdning i Tyskland.

For værktøjsmaskinindustriens vedkommende er Tyskland med en andel på over en tredjedel og et skønnet volumen på 5,4 mia. euro det største marked i Europa.

At deltage her med succes er et must for alle internationalt aktive udbydere af produktionsteknik, forlyder det.

Messen er en vigtig målestok for investeringslysten hos de mange forskellige aftagere af værktøjsmaskiner.

I tider, hvor der til stadighed forekommer turbulens på finansmarkedet, og hvor gældskrisen i Europa måske kan lægge en dæmper på væksten, er det for enhver virksomhed afgørende at udnytte sine chancer for så hurtigt som muligt i forretningsåret at fylde ordrebøgerne.

Stort udbud

På METAV kan brugerne af værktøjsmaskiner indhente information om den samlede produktionsproces lige fra den tekniske idé til det færdige element, før de omsætter deres investeringsbudgetter i konkrete bestillinger.

I tråd hermed vurderede to tredjedele af de 700 udstillere fra 28 lande iflg. VDW’s udstillerrundspørge sidste gang deres salgsresultat som godt til særdeles godt.

45.000 professionelle besøgende fra 26 lande havde i 2010 det samlede spekter for metalbearbejdning, produktion og automation i fokus.

Det fremgik af VDW’s besøgerrundspørge.

METAV-udstillernes udbud vakte stor genklang.

De besøgende bedømte udbuddets fuldstændighed og udbydernes tilstedeværelse på messen som overvejende god til særdeles god. Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063