23948sdkhjf

Automobil- og underleverandørindustrien finder inspiration på METAV 2012

Flere forskellige brancher kan finde inspiration på METAV 2012. Der er således lidt for en hver smag på den produktionstekniske fagmesse i Düsseldorf.
Mere end halvdelen af de besøgende på METAV 2012 kommer fra industrien, f.eks. fra maskin- og anlægsproduktion, fra automobil- og underleverandørindustrien, fra alle områder inden for metalbearbejdning - over jern, stål, letmetal og blik, og endvidere fra elektroteknik og elektronik, fra luft- og rumfartsindustrien og tillige fra produktionen af skinnekøretøjer, medicinteknik, finmekanik, optik m.v.

To grupper især i fokus

METAV "taler især til" de to store aftagergrupper inden for værktøjsmaskinindustrien, nemlig maskinproduktion og automobil- og underleverandørindustrien.

Over halvdelen af de besøgende på METAV kom i 2010 alene fra disse to brancher.

Messen beskrives af VDW som den vigtigste platform for brugere fra metalbearbejdningsindustrien nord for Main, i Benelux-landene, Skandinavien og Østeuropa.

Messen "rammer" professionelle besøgende fra disse områder, som hverken besøger EMO i Hannover eller rejser til AMB i Stuttgart, forlyder det.

For 86 procent af METAV-udstillernes vedkommende er industriområdet Nordrhein-Westfalen interessant som afsætningsmarked.

For dem er arrangementet den vigtigste messe, hvor de kan nå deres kunder.

Især er maskinproduktionen med 1600 overvejende mellemstore virksomheder og omkring 200.000 beskæftigede en af de vigtigste brugerbrancher.

METAV giver også udstillerne de bedste muligheder for at hverve nye kunder.

I 2010 kom faktisk mere end en tredjedel af de professionelle besøgende på METAV for første gang.

Det betød omkring 15.000 potentielle nye kunder, anslår messearrangøren. Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156