23948sdkhjf

Facade med perforeret stål

RMIG har leveret facade med perforeret stål til den nye musikafdeling på Skansevejens skole. Facaden har nu store billeder i fotografisk kvalitet af børn der synger, danser og spiller musik.
Da de tegnede bygningen, havde arkitektfirmaet Kærsgaard & Andersen et ønske om at udvide undervisningsarealet ved at anvende legepladsen foran den nye musikafdeling. Her ville de skabe et "tredje musikværelse" hvor der kunne opføres koncerter, skuespil og anden kunstnerisk optræden foran den musikinspirerede perforerede facade.

For at skabe det komplekse perforeringsmønster, som skulle bruges til en nøjagtig gengivelse af billederne på facaden, har RMIG arbejdet tæt sammen med arkitekterne. De oprindelige billeder, som var udvalgt af arkitekterne, blev scannet og bearbejdet ved brug af speciel software hos RMIG. På denne måde kunne der fremstilles et unikt perforeringsprogram som genererede den meget detaljerede hulsekvens som i sidste ende udgør billederne.

RMIG producerede samtlige billeder på den 6 meter høje og 10 meter brede facade ved at bruge cirkulær perforering med en diameter som varierer fra 8 mm til 20 mm. Hvert af de 32 paneler som udgør facaden er produceret i fortløbende sekvenser, og når disse plader er monteret skabes den iøjefaldende facade. Facaden er fremstillet af 2 mm tykke varmgalvaniserede stålplader.

For at sikre at billederne var tydelige og nemme at se, blev de perforerede plader monteret på en sort baggrund for herved at skabe en følelse af, at man betragter et stort monokromt billede.

- Vi har længe gjort brug af den specielle teknologi der skal til for at skabe billeder ved brug af perforering og har allerede udført en række projekter inden for de kommercielle og offentlige sektorer, hvor perforerede billeder er blevet brugt til at give et specielt æstetisk udtryk til en række bygninger, forklarer RMIGs projektkonsulent Lina Riis Husballe.

- Det mest interessante træk ved Skansevejens projekt er, at billederne ikke alene giver et stilfuldt eksteriør til et undervisningsmiljø, men de repræsenterer også det primære formål med bygningen tilføjer Lina Riis Husballe.

RMIG har 15 kontorer i 13 lande, leverer perforerede løsninger til hele verden og er vant til at imødekomme behov fra en lang række industrier.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094