23948sdkhjf

Global Boiler Repair indtager Dubai

Kedelfirmaet Global Boiler Repair A/S har siden opstarten sammen med Global Boiler Service Aps i marts 2011 fået en forrygende start indenfor reparation og service på marinekedler på verdensplan, og efter opgaver rundt om i verden åbner virksomheden nu afdeling i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.
Arden-virksomhedens opgaver spænder lige fra opgaver lokalt i danske havne og værfter til opgaver både i Fjernøsten, Mellemøsten og Nord- og Sydmerika og har i perioden fået bygget tætte kunderelationer til specielt norske- og danske rederier.

Størsteparten af rederierne opererer på de verdensomspændende markeder, og efterspørger derfor lokal tilstedeværelse ude i verden på disse ydelser, hvorfor der som første skridt nu er etableret servicefaciliteter i De Forenede Arabiske Emirater – nærmere bestemt Dubais "Al Jadaf" maritime område, hvor der i forvejen ligger mere end 100 andre specialiserede firmaer indenfor maritim service.

Det nystartede selskab hedder Global Boiler Dubai og til at forestå den daglige ledelse af dette fuldt lokalt etablerede selskab er Børge Nørgaard tiltrådt som ejer og adm. direktør og Palle Rusmann er ansat som projektleder.

Begge kommer med stor erfaring og årelang ekspertise fra lignende stillinger hos bl.a.: Aalborg Industries, Wartsila, ICE, SBS og Semco Maritime – så ledelsesmæssigt er der et stærkt team bag selskabet i Dubai.

Etablering af afdelingen i Dubai forventes at medføre øget aktivitet i Danmark, da kundebearbejdning, engineering, projektstyring, indkøb og delvis fabrikation af specielle halvfabrikata dele vil foregå i Danmark.

Mange tank- og kemikalieskibsrederier fra Europa besejler olieterminalerne i Den Persiske Golf på regulær basis og benytter hermed ofte områdets store og stærke faciliteter til dokning af sine skibe og får udført service og reparation i et marked der er stærkt konkurrencepræget indenfor dette segment, - hvilket medfører at pris og kvalitet står i et godt forhold til hinanden.

Global Boiler Dubais aktiviteter dækker hele Golf-området med fokus på de maritime kunder i Dubai, Bahrain, Qatar og Oman.

I tæt samarbejde med lokale underleverandører rådes der over ca. 100 velkvalificerede håndværkere lige fra smede og svejsere, til højt uddannede service teknikere.

Onsdag den 18. januar var der officiel indvielse af de nye faciliteter med deltagelse af adm. direktør Uffe Nyborg Johansen og teknisk direktør Michael Søndergaard fra Danmark.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11