23948sdkhjf

Hannover kalder på de danske underleverandører

Når Hannover Messe løber af stabelen i tiden fra den 23. til 27. april 2012, er det atter med massiv dansk deltagelse. Blandt udstillerne fra Danmark finder man Olsen Metaltrykkeri A/S, der vil stå klar på en stor dansk fællesstand, arrangeret af den danske ambassade i Berlin i samarbejde med Danmarks Eksportråd.
Metaltrykning og dybtræk er kerne-elementer i virksomheden Olsen Metaltrykkeri A/S i Rødovre, hvor gammelt håndværk går hånd i hånd med moderne teknologi.

Virksomheden hjælper kunderne, når der er behov for udviklingsarbejde, prototyper, produktionsmodning samt løbende produktion og meget andet.

Hermed spændes der over alt lige fra fremstilling af mindre serier til rådgivning i forbindelse med udflytning og automatiseret produktion.

Som noget nyt hjælper firmaet også gerne andre mindre virksomheder med at opbygge de systemer, som mange industrier kræver i dag.

På det seneste arbejdes der også med prototypefremstilling af laboratorieudstyr – et område, der af virksomheden beskrives som relativt konjunktur-ufølsomt.

Klar til Tyskland

Administrerende direktør Stig Nalbandian har i år endnu en gang valgt at tage på Hannover Messe for at synliggøre de danske kompetencer og vinde yderligere fodfæste på det tyske marked:

- Den danske ambassade har en stor fællesstand, som vi bliver en del af. Hermed håber vi på en fin profilering, og vi ser det som en god mulighed for at komme i kontakt med det tyske marked, forklarer han til Jern og Maskinindustrien.

Det er således det femte år, at Olsen Metaltrykkeri er med på Hannover Messe.

- Mange danske, mindre virksomheder kan generere direkte til en højere eksport frem for gennem større virksomheder, fastslår Stig Nalbandian, der ser messer som en oplagt mulighed for SMV’erne til at udforske og realisere deres eksportpotentiale.

- Danske dyder som fleksibilitet, høj kvalitet og hurtig, pålidelig levering er i høj kurs hos vores naboer, herunder i Tyskland og ligeledes i Sverige, fortsætter han.

Således er Olsen Metaltrykkeri også typisk på messen Elmia Subcontractor i Jönköping, Sverige.

- Vi forventer efter Hannover Messe at ansætte en sælger til opfølgning på arrangementet, afslutter en optimistisk Stig Nalbandian.Ÿ

Fakta om Hannover Messe:

Ÿ 8 fagmesser i alt giver fin mulighed for at møde andre led i værdikæden

Ÿ I 2011 var der 6500 udstillere, 65 lande var repræsenteret samt over 230.000 besøgende

Ÿ Der er et meget professionelt publikum samt en høj procentdel af fagbesøgende

Ÿ Messen giver mulighed for at møde både tyske, internationale og danske kunder.

Fakta om fællesstanden:

Ÿ nyt og unikt design

Ÿ 2 stande på i alt 280m2

Ÿ standen nyder stor interesse pga. størrelse og unikt design

Ÿ assistance fra ambassademedarbejdere på standen

Ÿ outsourcing af design, promovering og planlægning til ambassaden

Ÿ information fra sektorekspert om markedet inden messen

Ÿ mulighed for at møde kollegaer fra branchen

Ÿ mulighed for at etablere sig på det tyske marked, som led i en større internationaliseringsstrategi.

Samarbejde mellem Eksportrådet og danske virksomheder:

FORDELE:

Ÿ tilskud til SMV’er

Ÿ hjælper (primært) SMV’er i gang på eksportmarkeder med markedstests, eksportstartpakker og FOCS

Ÿ skaber vækst i Danmark gennem fremme af dansk eksport

Ÿ har kendskab til det lokale (tyske) marked gennem lokalansatte og udsendte medarbejdere. Kan igennem dette netværk hjælpe danske virksomheder. Har stor lokal ekspertise!

Ÿ mulighed for Key Account, Large Account eller for at benytte sig af ydelser ad hoc.

Fællesstanden: Den foreløbige liste:

Olsen Metaltrykkeri

Brdr. Jørgensen Components

CFT Tandhjul

Vagn Pedersen Værktøjsfabrik

IQ Metal

Metalpres Haarby

Danhill Plast

Rea Automatdrejning

LN-Unoco

Müggler

Trier Christensen Maskinfabrik

Steeltechnology

DFT-Presswork

Sintex
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.703