23948sdkhjf

ArSiMa får ny ejer

ICM Sikkerhedsmateriel A/S har netop overtaget samtlige aktiviteter i ArSiMa A/S, og den samlede virksomhed ændrer navn til ICM-ArSiMa. De to virksomheder er blandt de stærkeste aktører i branchen for personligt sikkerhedsudstyr, og de vil efter sammenlægningen blive Danmarks største totaludbyder på markedet.
ICM-ArSiMa får med denne sammenlægning alle tiders mulighed for at skabe et stærkere fundament for at forfølge selskabets vækstambitioner, både organisk og via opkøb i branchen, så virksomheden kan få en størrelse, der matcher de øgede servicebehov hos både kunder og leverandører om større grad af produkt- og forsyningssikkerhed. Investeringen sker desuden for at styrke sig i jagten på at erobre markedsandele i udlandet.

Udgangspunktet for sammenlægningen af de to virksomheder er rigtigt godt. Virksomhederne har kendt hinanden som gode kollegaer i mere end 40 år, og de har mange fælles træk samt et meget ens forretningsgrundlag.

Ledelsen for begge virksomheder fortsætter i det nye selskab. Per Friedrichsen fra ArSiMa bliver ny direktør for indkøb, service og logistik, mens Jan Selchau fra ICM fortsætter som adm. direktør med fokus på salg og marketing.

- Vi er ovenud begejstret for, at det er lykkedes os at købe ArSiMa, som har en stærk markedsposition. De to virksomheder supplerer hinanden perfekt, og vi får et bredere sortiment samt en større organisation, som kan tilføres nye kompetencer, så vi bliver endnu bedre til at betjene vore kunder. ArSiMas lagerfaciliteter i Aabenraa og vores nye kontorbygning kommer til at spille en væsentlig rolle for udviklingen af den ny virksomhed, siger adm. direktør Jan Selchau, ICM, som har store forventninger til, at selskabet i fremtiden kan servicere kunderne endnu bedre og generelt udbygge hele organisationen.

- Markedet for sikkerhedsudstyr er præget af en intensiveret konkurrence, og der er et tydeligt behov for konsolidering, siger Patrick Howaldt, bestyrelsesformand i ArSiMa samt Jebsen & Jessen om handelen. Med etableringen af ICM-ArSiMa skabes en slagkraftig markedsleder, som har ideelle muligheder for at sikre profitabel vækst. Vi bidrager til denne konsolidering med en udvidelse af bygninger på Paul Elvstrømsvej. ICM har igennem en lang årrække været markedsleder i branchen og har under Jan Selchaus ledelse opnået gode resultater, så vi er glade for at kunne lægge de to virksomheder sammen.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079