23948sdkhjf

Hos Flextek er værktøjsmagerne i centrum

Flextek har fået styrket sine kompetencer målrettet værktøjsmagerne, og det er et af de vigtige temaer på Spåntagningsdage fra 6. til 8. marts.
For mange er det nyt, at Flextek henvender sig målrettet til værktøjsmagerne:

- Heidenhain er den foretrukne maskinstyring inden for værktøjsmager-området. Det har Flextek fuldt ud accepteret, og efter fusionen med CNC.DK og tilkøbet af JL Maskiner har selskabet fået et meget større og bredere program til værktøjsmagerne, hvilket er hovedårsagen til, at der er valgt en temadag med fokus på værktøjsmagerområdet.

- Maskinprogrammet omfatter bl.a. Hedelius, FPT og Flexmill – alle maskinerne fås med de kendte Heidenhain styringer bl.a. iTNC530. I Danmark er FPT primært kendt for meget store maskiner til vindmølleindustrien, men World Wide er de mest kendt for deres præcisionsmaskiner til værktøjsmager- og flyindustrien. I løbet af efteråret har Flextek suppleret med en serie af Flexmill maskiner fra anerkendte taiwanesiske maskinproducenter – vi har "plukket" de bedste maskiner fra 3 maskinproducenter og markedsfører maskinerne under eget brand "FLEXMILL". I forbindelse med spåntagningsdagene fremvises bl.a. Flexmill V2000 – en god prisbillig portalmaskine, som netop er solgt til Lemvig Værktøjsfabrik, beretter Flexteks direktør Henning Dam

Fusionen med CNC.DK har betydet et kolossalt løft i kompetenceniveauet inden for Heidenhain. Det gælder alle områder som f.eks. applikationsteknik, uddannelse, trimning og optimering. CNC.DK er certificeret Heidenhain partner og arbejder tæt sammen med Heidenhain i Tyskland og Stockholm.

- Det er rart, at vi nu er i stand til at tilbyde samme høje serviceniveau inden for maskiner med Heidenhain styringer, som vi er kendt for fra vores øvrige program. Satsningen på værktøjsmagerområdet er sket helt uden overflytning af kompetencer fra andre områder.

- Det har naturligvis kun været muligt gennem fastholdelse af de dygtige medarbejdere i både CNC.DK og JL Maskiner understreger Henning Dam.

- Vi glæder os til at se værktøjsmagerne til nogle spændende spåntagningdage, hvor der vil blive fremvist 5-7 maskiner med Heidenhain bl.a. flere 5-aksede maskiner, portalfræser og traditionelle vertikale maskiner. Maskinerne kører alle dage, men onsdag den 7. marts koncentreres de tekniske indlæg omkring værktøjsmager-området, så kom dér, hvis du er værktøjsmager, lyder invitationen fra Flextek.Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.518