23948sdkhjf

Eneagentur på system til behandling af ballastvand

Vestergaard Marine Service A/S i Frederikshavn har fået dansk eneagentur på det græske firma Erma Firsts system til behandling af ballastvand. Brug af ultrafine partikelfiltre og elektrolyse gør systemet både miljøvenligt og energibesparende.
En international konference i København om behandling af ballastvand i begyndelsen af marts resulterede for den danske virksomhed i skandinavisk eneagentur på det græske firma Erma Firsts system til behandling af ballastvand. Den danske repræsentant for produktet forventer en stor fremtidig vækst i dette forretningsområde.

Forventningerne skyldes ikke alene, at det kun er et spørgsmål om tid, før ratificeringen af den internationale aftale om behandling af ballastvand træder i kraft, så det bliver et lovkrav, at alle skibe har installeret et godkendt system til behandling af ballastvand. På verdensplan forventes det, at op mod 60-70.000 skibe skal sikre behandlingen af ballastvand i de kommende år.

- Vi har store forventninger til løsningen fra Erma First, som først og fremmest udmærker sig ved at være baseret på et egenudviklet filtersystem med et ultrafint cyklonfilter, der sikrer en meget høj filtreringsgrad. Det betyder, at det vand, der efterfølgende skal behandles, allerede til en vis grad er renset for mikroorganismer, forklarer salgschef Per Lyngholm Andersen fra Vestergaard Marine Service.

Systemet fra Erma First til behandling af ballastvand er fuldstændig kemikaliefrit og baseret på et simpelt og effektivt 200 mikron selvrensende for-filter, hvorefter vandet ledes ind i et innovativt og avanceret 20 mikron hydrocyklonfilter, som sikrer en fremragende effekt, selv ved meget høje sedimentbelastninger. Sammen med de avancerede og energieffektive elektrolytiske celler giver det en perfekt kombination af en både miljøvenlig og energibesparende løsning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097