23948sdkhjf

Grundfos var repræsenteret i Marseille til vandaftale

Grundfos var med, da EU og Kina for nylig underskrev en ny samarbejdsaftale på vandområdet. Aftalen forventes at få en positiv effekt for Grundfos, vurderer Public Affairs Director Jørgen Bjelskou fra Frankrig.
3500 milliarder kroner.

Det er den sum, Kina vil investere på vandområdet over de næste 10 år.

Investeringsplanerne er særligt interessante set med danske øjne.

Ikke mindst efter et møde, hvor miljøminister Ida Auken og den kinesiske ministerkollega, Mr. Chen Lei, Minister of Water Resources, underskrev en ny samarbejdsaftale på vandområdet mellem EU og Kina under World Water Forum konferencen i franske Marseille.

Dansk ekspertise

Aftalen, hvor Danmark er udpeget til at repræsentere alle EU-medlemslande, medfører et intensiveret samarbejde mellem Kina og EU – blandt andet med vandteknologi som et bærende omdrejningspunkt.

Det er som bekendt et område, som Grundfos har stor ekspertise indenfor.

Kontinuerlig dialog

- Den her aftale sikrer Danmark og dermed også Grundfos, at vi kan få en kontinuerlig dialog med de kinesiske myndigheder om, hvordan vi i fællesskab løser de udfordringer, der lige nu er i Kina på vandområdet.

- Aftalen giver os en mulighed for at dele ud af vores erfaringer. Vi har været til stede i landet siden midten af 90’erne, og det betyder, at vi helt konkret ved, hvilke udfordringer Kina står med, og vi ved samtidig også, hvordan vi kan bidrage til at løse netop dem, pointerer Jørgen Bjelskou.

En af de konkrete problemstillinger, der skal løses – ikke kun i Kina – men også i en række EU-lande, er et markant vandtab.

- Flere EU-lande og Kina deler de samme udfordringer, når det kommer til vandregulering. Flere steder er vandtabet helt op til 50 procent, og det er blandt andet her, Grundfos kan byde ind med erfaringer og ekspertise, men også med produkter som hurtigt kan reducere både vandtabet og energiforbruget markant, fremhæver Jørgen Bjelskou.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11